Benjamin Rask Hansen

21 år
Tekstillinjen 1. år

Hvor mange gange har du søgt optagelse? En gang.

Hvorfor valgte du Designskolen Kolding? Jeg har været på besøg på skolen et par gange, og jeg var i studiepraktik i efteråret 2013. Jeg kunne mærke, der var en god atmosfære, og jeg vidste bare, det skulle være her. Jeg kan godt lide det fokus, man har her, fordi skolen ligger i en mindre by. Man kan ikke lave så meget andet. Enten kan man være hjemme på sit værelse, eller man kan være på skolen.

Var du sikker på, at du ville søge tekstillinjen? Nej, jeg troede egentlig, det skulle være modelinjen, men det første halve år havde vi både tekstilteknikker og modeteknikker, og jeg var stærkest på tekstil.

Har du altid vidst, du ville være designer? Jeg har altid vidst, jeg ville arbejde med noget kreativt. Jeg fandt mine gamle ’vennebøger’ fra folkeskolen, og allerede i 2003 skrev jeg ’artist’ og senere arkitekt ud for mit drømmejob. Men at det skulle være designer fra Designskolen Kolding, blev jeg først klar over for 4-5 år siden.

Hvordan blev du klar over det? Jeg har gået på Rudolf Steiner skole og har altid arbejdet meget kreativt. Den kunstneriske åre er altid blevet stimuleret. Jeg kan ikke forestille mig at være i et system, hvor man ikke arbejder kreativt.

Hvad kan du særligt godt lide ved dit studium? At jeg får penge for at lave det, jeg brænder for. Det er en fed følelse at stå i et værksted med maling og trykfarve langt op af armene. Tænk at man får lov til at rode, svine og lege sig gennem sin uddannelse.

Hvad synes du mindre godt om? Der er et meget lavt informationsniveau på skolen, men jeg tror, det skyldes, at lærerne har for meget at lave.

Hvad har overrasket dig? Ikke noget i forhold til studiet. Jeg vidste, hvad jeg gik ind til. Men sammenholdet mellem årgangene er bedre, end jeg havde forventet. Måske skyldes det, at eleverne flytter sammen i store lejligheder i byen. Jeg har valgt at bo alene i Seest, og det passer mig egentlig godt at bo alene, fordi det kan være så intenst på skolen. Det, der har overrasket mig mest, er, hvor kort turen fra Kolding til København føles.

Fortæl om et projekt du har lavet? Vi havde et fantastisk introforløb, hvor vi lærte om designprocessen på en meget enkel måde. Vi skulle tegne en banan og klippe den fra hinanden og tegne den over, indtil den blev helt anderledes end udgangspunkt.

Det er en sindssygt svær øvelse, hvis man ikke har gået på en kreativ uddannelse før, men det er fedt, at skolen har et introforløb, der er bygget op på den måde, og man får hurtigt indtryk af, hvordan ting udvikler sig. Man bliver ført igennem af lærerne, som har nogle øvelser, og lige pludselig står man bare med en hel masse materiale, man kan arbejde med.

Hvad vil du gerne bruge din uddannelse til? Det ved jeg ikke. Jeg ved, det er her, jeg vil studere, og så må jeg se, hvor det fører mig hen.

Har du et godt råd til, hvordan kommende studerende finder den linje, de vil vælge? Tag på højskole. Prøv dine evner af.

Hvad laver du i din fritid? Jeg spiller Playstation, morer mig med vennerne og drikker mig fuld i weekenderne. Til hverdag bruger jeg meget fritid på skolen, hvor jeg løser designopgaver, jeg har fået gennem mit netværk. Det er sundt at øve sig i at lave andre opgaver end dem, man får på skolen, og det er fedt, at man kan bruge faciliteterne udenfor skoletiden.

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille YouTube videoer