Man kan få børn af social opvarmning
Der opstår social opvarmning i soveværelset, når to mennesker kryber sammen under dynen, og det betyder ikke bare, at det forlystelsessyge par måske står overfor familieforøgelse, de sparer også på varmeregningen. Og det er i denne sammenhæng den vigtigste pointe.
Anna Høy Mikkelsen og Julie Andersen Feldthaus er nyuddannede kommunikationsdesignere, og i deres fælles afgangsprojekt vender de rundt på begreberne i et forsøg på at få os til at passe bedre på miljøet.
- Vi vil gerne gøre op med dommedagsprofetierne om, at polerne smelter, isbjørnen drukner, og at Afrika bliver ramt af tørke. Problemet er, at profetierne bygger på naturvidenskab, og i Danmark kan vi ikke mærke konsekvenserne, og hvis vi kunne, vil nogen måske oven i købet mene, at det er en fordel, at her bliver varmere, siger Anna Høy Mikkelsen.
God karma
De to designere har skabt en hel bevægelse, som hedder ”Byddhisme”, og underlægningsmusikken er humor, når de bruger motivationsgreb som økonomi, bekvemmelighed, sundhed osv. i forsøget på at få os til at tænke miljøvenligt.
- Alle ved, at vi skal gøre noget ved den globale opvarmning, og at vi skal handle mere bæredygtigt, men vi reagerer desværre først, når konsekvenserne træder frem i vores hverdag. Vi er inspireret af buddhismen, som bygger på balance og på karmabegrebet, som siger, at det man giver, er det, man får: Man bliver ramt positivt, når man gør noget byddhistisk, siger Julie Andersen Feldthaus.
Bukser i fryseren
Designerne har ligesom de øvrige afgængere samarbejdet med en ekstern partner, og i dette tilfælde er det By- og Udviklingsforvaltningen i Kolding Kommune, som ønsker at inddrage borgerne i et mere bæredygtigt forbrug. Udfordringen har været, hvordan myndighederne får borgerne til at spare på vandet, køre mindre i bil, spise lokalt, skrue ned for varmen og tage på færre flyrejser.
Anna Høy Mikkelsen og Julie Andersen Feldthaus har derfor interviewet en række borgere om deres vaner og holdninger, og resultaterne er blevet samlet i fire bøger, som beskriver fire typer af danskere: Den passive, den nyligt bevidste, den afbalancerede og den overbeviste.
- Selve kampagnen består af 12 plakater, som skal hænge rundt om i byen, og hvor vi på baggrund af interviews med borgerne har skabt nye ord, som bygger på en historie, de selv har fortalt. F.eks. dvasketøj er inspireret af en pige, som skrev, at hun ikke lider af sure tæer og derfor kan gå med sine strømper en uge ad gangen, hvilket både er besparende og bekvemt, fortæller Anna Høy Mikkelsen.
Et dengseprojekt
Selvom kampagnen i første omgang skal prøves af i Kolding, håber designerne, at andre byer også vil hoppe med på ideen, og at danskerne vil melde sig under fanerne hos Byddhisterne og bidrage med deres egne spareråd og på den måde få optaget nye begreber i den byddhistiske ordbog.
- Vi har begge to oplevet, at jo mere vi arbejder med bæredygtighed, jo mere bevidste bliver vi om, at det er nødvendigt at gøre noget, og at det faktisk ikke er så svært i hverdagen, selvom vi er studerende og ikke har ret mange penge. Vi køber mere økologisk, slukker lyset, skruer ned for varmen og går med det samme tøj flere dage, fortæller Julie Andersen Feldthaus.
- På skolen taler alle meget om bæredygtighed, og det var vi efterhånden lidt trætte af at høre om, og da vi fortalte om vores projekt, blev vi da også drillet med, at vi lavede et ”dengseprojekt”. Derfor var det også vigtigt for os at lave et skævt projekt, som ikke peger fingre, og som bygger på helt almindelige hverdagshistorier, som andre kan genkende og kopiere, siger Anna Høy Mikkelsen.
