Nye aftryk blandt klenodierne

Et designfagligt udviklingsprojekt mellem Coop og Designskolen Kolding bliver nu sat i produktion

Til efteråret kan man finde nye designs fra nyuddannede talentfulde designere fra Designskolen Kolding blandt FDB-klassikerne. I 2013 relancerede Coop de kendte FDB-møbler, som nu har fundet fodfæste på markedet. Elsebeth Gerner, rektor på Designskolen Kolding, mente, at Coop havde brug for nye, friske designere til at videreudvikle FDBs fremtidige designhistorie. Den opfordring tog Ole Kiel, kategorichef i Coop og ansvarlig for FDB-møbler, og det blev grundlaget for et designfagligt udviklingsprojekt.

- Vi kan ikke kun leve af at sælge de gamle klenodier. Derfor giver vi også nye unge designere mulighed for at designe, og vi har indgået et samarbejde med Designskolen Kolding, siger Ole Kiel, kategorichef i Coop og ansvarlig for FDB-møbler til www.b.dk

Designskolen Kolding fandt to talentfulde designere fra skolen, som skulle være med til at forsætte og forny FDBs linje af klassikere. De to unge designere er henholdsvis uddannet tekstildesigner, Gitte Lægård, og møbeldesigner, Stine Weigelt, fra Designskolen Kolding. Under forløbet har Designskolen Kolding bistået de to designspirer med vejledning.

Enkel-serien udvides
I efteråret bliver det ene projekt sat i produktion. Coops Enkel-serie bliver udvidet med nye køkkentekstiler skabt af Gitte Lægård, uddannet tekstildesigner ved Designskolen Kolding. Selvom Coop ikke har tradition for design af tekstiler, så har den nyuddannede designer fra Designskolen Kolding alligevel formået at skabe en kollektion med reference til kooperativet.

- Modsat møblerne har Coop ikke nogen lang historie om tekstiler, så har jeg fundet inspiration i de gamle plakater. Jeg har tænkt over deres grafiske udtryk, og hvorfor de stadig er flotte at have hængende. Mit design skulle jo gerne holde lige så længe, fortæller Gitte Lægård

Møbeldesigner Stine Weigelts multifunktionelle stol er sat i produktion og ventes i handlen i slutningen af 2016.

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille YouTube videoer