Nyt partnerskab om bæredygtig pels

Kopenhagen Fur og Designskolen Kolding har indgået en partnerskabsaftale. Samarbejdet skal frembringe mere viden om pels og design i en bæredygtig kontekst.

Et helt nyt forskningsprojekt er et af flere konkrete tiltag i Partnerskabsaftalen. Fire forskere tilknyttet Designskolen Kolding skal de næste 14 måneder undersøge, hvordan bæredygtighed og pels hænger sammen. Gennem feltstudier, brugerundersøgelser og interviews skal det kortlægges, hvem der vælger pelsen, hvorfor og hvilke følelser der er tilknyttet materialet.

- Bæredygtighed er i høj grad et aktuelt tema i den globale modeindustri. Derfor er vi gået sammen med Designskolen Kolding om at se på, hvilken rolle vi spiller i den sammenhæng. Vi har et rigtig godt samarbejde med Designskolen Kolding, og det giver god mening, at vi bruger hinandens kompetencer med det fælles formål at blive klogere på bæredygtighed i forhold til pels, siger Michael Stadi, leder af Kopenhagen Fur's kreative hus, KiCK.

Planen er, at de fire forskere skal afdække hver deres vinkel på pels fra brugeren til materialet for at få et helhedsbillede af materialets bæredygtighed.

Bæredygtigt design
Designskolen Kolding har allerede en stor viden om bæredygtigt design i kraft af Laboratoriet for Bæredygtighed og Design, som er en del af uddannelsesinstitutionen. Derudover er skolen netop begyndt at udbyde pels og accessories som linjefag på designuddannelserne. Det gav derfor god mening for både Designskolen og Kopenhagen Fur at indgå et tættere samarbejde om forskning, udvikling og formidling af pelsdesign.

- Pels som materiale har flere meget interessante og ubeskrevne bæredygtighedsaspekter. Materialet er naturligt, slidstærkt og et produkt der holder længere i forbrugernes garderober og går i arv. Vi ønsker i samarbejdet at få belyst disse mange aspekter og ser begrebet bæredygtighed integreret i alle led - fra produktudvikling og design til markedsføring - samt i det efterliv produktet har ude hos brugeren. Bæredygtighed er nok det mest vigtige og centrale for mode og tekstilbranchen i dag. Som designskole har vi et ansvar for at vores studerende - de kommende generationer af designere - får et større viden og tager et ansvar, når det gælder bæredygtighed, siger Elsebeth Gerner Nielsen, rektor på Designskolen Kolding.

Målet er at give både Kopenhagen Fur og Designskolen Kolding ny forsknings- og udvikingsbaseret viden om pelsdesign i forhold til bæredygtighed. Bæredygtighed fylder utrolig meget i samfundsdebatten, og derfor er det også vigtigt at se på, hvordan pels skal forstås bredt set i denne kontekst. For hvad er pelsens bæredygtigheds potentiale – og hvordan udnyttes det i forhold til både produktion, produktudviklingen, design og brugeren?

Vi skal med i garderoben
Else Skjold, den ene af de fire forskere, tager afsæt i brugerdelen af pels. Hendes opgave er at frembringe en forståelse af forbrugerens omgang med pels.

- Jeg skal blandt andet ud og se i folks garderober og finde ud af, hvorfor og hvordan de bruger pelsen. Mange tror, at pels altid har været det, den er i dag. Men i et historisk perspektiv har der været mange forskellige opfattelser af pels, og jeg skal finde ud af, hvordan opfattelsen er i dag, fortæller Else Skjold, modeforsker ved Designskolen Kolding.

Projektet vil desuden også involvere både buntmagere og designere i processen, og der vil løbende blive udarbejdet vidensopsamling så alle kan følge med i projektets resultater. Den viden der opbygges vil også på længere sigt resultere i videnskabelig forskningspublicering i form af papers på forskningskonferencer og artikler i videnskabelige tidsskrifter. Målet er, at når forskningsprojektet afsluttes ultimo 2015 så er der skabt øget viden om bæredygtighed og brug af pels ikke alene hos Kopenhagen Fur, men også hos potentielle forbrugere og i den offentlige debat.

Fakta om partnerskabsaftalen
Aftalen mellem Kopenhagen Fur og Designskolen rummer:

  • Etablering af et pelsværksted på Designskolen
  • Udvikling af en grundlærebog i pelsbearbejdning og teknikker
  • Et årligt kunstneriske udviklingsarbejde
  • Et forskningsprojekt om bæredygtighed med det formål at undestøtte vidensgrundlaget for Designskolen Koldings uddannelser og bidrage til udvikling af pelsbranchen.

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille YouTube videoer
Statistik cookies hjælper webstedsejere med at forstå, hvordan de besøgende interagerer med hjemmesider ved at indsamle og rapportere oplysninger anonymt.