Og de nominerede er…

Ikke færre end fire designere fra Designskolen Kolding og to samarbejdsprojekter er nomineret ved Danish Design Award

Rosa Tolnov Clausen er nomineret for sit projekt H.O.W. – Hands On Woven. Sammen med Blindes Arbejde har Rosa Tolnov Clausen udviklet en taktil værktøjskasse, der gør det muligt at inddrage blinde vævere som med-designere i design, udvikling og produktion. H.O.W. gør blinde vævere i stand til at skabe produkter, der er kommercielt bæredygtige på markedet.

Måske så du Emma Jorn i programmet Løvens Hule på DR. Hun søgte en investor til sit regntøjsdesign og fandt en i ILSE JACOBSEN Hornbæk. Sammen har de lanceret Ilse Jacobsen Hornbæk by Emma Jorn, som er moderigtigt, cykelvenligt regntøj, der sigter mod at være mindre kedeligt og overdrevet praktisk. De forskellige design er udført i kvalitetsmaterialer i en unik kombination af japansk og nordisk tradition, tilført noget helt nyt.

Nomineret er også Birkir Gudmunssons projekt for BlueKolding. Birkir Gudmunsson har skabt en bænk med en indbygget radiator, der varmer bænkene op til 25-30 grader Celsius ved hjælp af overskudsenergi fra spildevand.

Blandt de øvrige nominerede er Yellowone Handsafe, en ’point of care’-løsning i form af en lille beholder med håndsprit, brugeren kan sætte fast på tøjet. Yellowone Handsafe er udviklet af industriel designer Hân Pham, der ligesom Rosa Tolnov Clausen, Emma Jorn og Birkir Gudmunsson er uddannet fra Designskolen Kolding.

Samarbejdspartnere nomineret
Endelig er to projekter, som Designskolen Kolding samarbejder med, nomineret. Det drejer sig om VIGGA - det første brand nogensinde, der kombinerer økologisk børnemode med cirkulær økonomi. En uge før barnets fødsel ankommer den første VIGGA-pose med tøj. Når tøjet er blevet for småt, returneres det til VIGGA, som sender en ny kollektion i den næste størrelse. Designskolen bidrager med forskning og udvikling. Læs mere

Og sidst men ikke mindst projektet Capital of Children, som er en ambitiøs vision for byudvikling, kultur og social udvikling for Billund som børnenes by. Designskolen Kolding samarbejder med Capital of Children om Play User Lab, som tilbyder udviklingsforløb til små og mellemstore virksomheder, der arbejder med leg, læring og kreativitet og som har til hensigt at skabe vækst og arbejdspladser i og omkring virksomheden. Læs mere

Stort tillykke til de nominerede - herunder Designskolens samarbejdspartner Trefor for nomineringen af deres eldrevne køretøj Tripl!

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille YouTube videoer