På med pelsen

Designskolen Kolding stod fredag den 12. februar i pelsens tegn med show, udstilling og en lille reminder om bæredygtig mode

Catwalken var rullet ud. Minkavlerne havde lagt præmieskind frem i bunkevis. Og ginerne var svøbt i styles fra Imagine Talent 2016, skabt i samarbejde mellem Kopenhagen Fur og udvalgte studerende fra verdens førende designuniversiteter.

Designskolen Kolding dannede fredag den 12. februar rammerne omkring en række arrangementer med pels som omdrejningspunkt.

Dagens arrangementer var ikke alene forbeholdt pelsavlere fra regionen som afholdte generalforsamling, men også folk fra byen, som havde takket ja til at kigge indenfor på Designskolen, hvor der også var rig mulighed for både røre ved, arbejde med og prøve pels.

Designskolen Kolding slog dørende op til pelsværkstedet, hvor man i samarbejde med studerende havde mulighed for at kreere et pelsarmbånd. Og dagens selfie blev til en ’pelsfie’ foran et stort spejl, hvor folk havde mulighed for at prøve et udvalg af de monstrøse kåber fra Kopenhagen Furs kollektioner og forevige momentet med et selvbillede.

Som led i studieprojekt om dyrevelfærd, foranstelde to studerende en lille aktion, hvor de hængte plakater op rundt omkring på skolen, som gjorde opmærksom på problematikken omkring dyrevelfærd. Aktion var kort og udramatisk og resulterede i de reaktioner, som de to studerende ønskede at teste af. Plakaterne, der blev ophængt på vægge og døre, blev fjernet med besked om, at de i henhold til husreglementet kun må opsættes på de opstillede plakatsøjler. 

Dagens visuelle højdepunkt var Kopenhagen Furs modeshow med en kollektion af pelshusets vinterpelse.

Forskningschef Irene Lønne lagde i sin velkomst vægt på det samarbejde, som Designskolen Kolding har med Kopenhagen Fur. - I partnerskabsaften med Kopenhagen Fur har vi f.eks. gennemført et designforskningsprojekt, hvor vi har arbejdet med bæredygtighed ud fra et designperspektiv. - Fire forskere med speciale indenfor mode, kulturhistorie, design og materialer dækker tilsammen pelsens værdikæde fra råpels til slutbrug. Projektet viser også hvordan man kan anvende design som værdiskabende redskab til at afsøge ny viden omkring bæredygtighed. Det har givet indsigter omkring, hvordan man kan videreudvikle pelsens potentiale i et markedsperspektiv, hvor selve materialets kvalitet, holdbarhed og æstetiske værdi er helt centralt. Vi håber på den lange bane også på dette område at kunne udvikle metoder og viden, som kan adressere den udfordring, at mode er verdens anden mest miljøbelastende industri. - Og med disse alvorsord in mente blev showet skudt i gang og modellerne sendt på scenen.

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille YouTube videoer