Skat, du har et stykke kul mellem tænderne
Forestil dig at der ligger en lille bakketop af sort granulat på din tandbørste. Om lidt skal du have tandbørsten ind i munden og massere de sorte, små korn ind i sprækkerne mellem dine søde tænder.
Vi taler om aktivt kul, og det har vist sig at være lidt af et vidundermiddel. De små sorte kugler, som dybest set ligner de birkes, bageren drysser på rundstykkerne, kan laves af stort set hvilket som helst produkt, som er organisk. F.eks. grankogler, kokosskaller eller bark. Tricket er, at grankoglerne efter en særlig form for brænding efterlader en bunke aktivt kul i ildstedet, som på forunderligvis kan fjerne ikke bare bakterier i mundhulen, men også sprøjtegifte og farlig kemi.
Den viden har Sara Breitenbauch udnyttet, og i sit afgangsprojekt har hun skabt bl.a. skåle og kugler, som kan afgifte alle de frugter og grøntsager, vi slæber med hjem fra supermarkedet.
- Vi gør så meget for hele tiden at finde på nye produkter og metoder, men det er i virkeligheden en flere tusind år gammel teknik at udnytte aktivt kul. Det er en enkel og naturlig proces, og mange kvinder bruger allerede små svampe med aktivt kul, når de skal rense deres hud. Det smarte er, at når kullene ikke længere kan optage stofferne, smuldrer svampen, og man kan give resterne til potteplanterne, hvor de forgår. Jeg har udnyttet den viden i mit lertøj, og det undrer mig, at ingen har gjort det før mig, fortæller Sara Breitenbauch, som har studeret industrielt design på Designskolen Kolding.
Toiletter og emhætter
Sara Breitenbauch har været i praktik hos en keramiker, og det var derfor ikke fremmed for hende at designe en frugtskål af teglsten. I leret er der blandet aktivt kul, og når man lægger frugt i skålen, vil det aktive kul i løbet af kort tid optage, hvad der måtte være af sprøjtegifte i fødevarerne, og frugten vil oven i købet holde sig frisk længere.
Den unge designer har også kreeret en kugle på størrelse med et æble i lertøj, som man kan placere mellem sine grøntsager i køleskabet, og selvom fødevarerne ikke er i direkte kontakt med kuglen, vil den alligevel optage de skadelige stoffer. Derudover vil kuglen også fjerne den ”dårlige” køleskabslugt, vi alle kender.
Det lyder næsten for godt til at være sandt, men teknikken har været anvendt i Japan i mange år og bliver da også brugt herhjemme på toiletter, i emhætter og i gasmasker. Men ifølge Sara Breitenbauch er der et voldsomt uudnyttet potentiale, når det handler om at fjerne al den uønskede kemi, vi omgiver os med derhjemme.
- På en top 10 over mest almindelige lidelser herhjemme ligger allergi nummer et, og jeg mener, at aktivt kul kan spille en afgørende rolle i at rydde ud i de farlige stoffer, vi omgiver os med. F.eks. sover mange mennesker med en mobiltelefon tæt ved deres hoved, selvom vi ved, at telefonerne udsender skadelig stråling. Men hvis man lægger sin mobil på en plade eller i et cover med aktivt kul, forsvinder de bromerende flammehæmmere, som er så farlige, fortæller Sara Breitenbauch, som har samarbejdet med en kemiker fra Nationalmuseets bevaringsafdeling om sit afgangsprojekt.
Den eneste ulempe ved det aktive kul er, at det ikke lever evigt. Men det har Sara Breitenbauch også tænkt på. Frugtskålen kan nemlig efter et års tid få en ny tur i ovnen, og bagefter fungerer skålen igen som giftopsamler.
