Studiestart med sving i rumpen

Hvad er meningen med design, lød spørgsmålet til studiestart. Svaret skal bl.a. findes i Afrika.

Hvad er meningen med livet? Og hvad med design?

Spørgsmålene var knivskarpe og gik helt til benet af sjælen, da Elsebeth Gerner indtog talerstolen for at byde gamle og ikke mindst nye studerende velkommen til første dag i skoleåret 2015.

De flere hundrede studerende - gamle som 82 nye - havde knap taget plads, før rektor bød ind med et muligt svar på det eksistentielle spørgsmål.

 - Hvert år sender vi her på Designskolen Kolding meget dygtige designere ud i verden. Designere, som måske aldrig har fået andet end 12-taller. Alligevel er der nogen af dem, som ikke når nogen vegne. Fordi de ikke kan bestemme sig for hvad de vil. Fordi de er bange for at sige ja til noget af frygt for at måtte fravælge noget. Ja fordi de i virkeligheden ikke ved, hvad der skal til for at livet er meningsfuldt.

- Dermed er også sagt, at det sådan set er ligegyldig hvor gode karakterer man får her på skolen, hvis man ikke har fundet svar på det eksistentielle spørgsmål: Hvorfor er jeg her?

I alt 82 nye studerende tager i år hul på et helt nyt fag i design - et fag, som Elsebeth Gerner Nielsen appelerede til at gøre sig nogle  fundamentale overvejelser omkring.

- Lad mig sige noget om, hvad design er, indledte hun.

- Design drejer sig også om mening. Målet med design er nemlig at skabe meningsfulde løsninger, dvs. løsninger, som brugeren nemt kan forbinde sig selv med.

- For nylig læste jeg en historie fra et afrikansk land, hvor et ingeniørfirma havde installeret en ny vandpumpe i en landsby. Løsningen betød, at kvinder og børn ikke længere skulle gå mange kilometer for at hente vand. Altså en praktisk og teknisk god løsning.

- Alligevel ville kvinderne ikke bruge pumpen. Pumpemekanismen krævede nemlig at de skulle svinge en stang fra side til side for at få vandet op fra dybet. Dermed kom de til at stå at svinge med rumpen, hvilket var strengt forbudt for en kvinde i den kultur. Pumpen fungerede på det tekniske plan, men ikke på det kulturelle og emotionelle plan. En sådan løsning ville en designer aldrig have lavet. 

Du kan læse hele talen i vedhæftede pdf.

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille YouTube videoer