Talenter med sans for design og forretning

Seks designere fra Designskolen Kolding er indstillet til prisen Årets Design Talent 2014.

De dygtigste kreative designere er ikke nødvendigvis de bedste til at tænke forretning. Men når ’Årets DesignTalent 2014’ bliver kåret til Danish Entrepreneurship Award er der særligt fokus på designere, der kan omsætte deres design til forretning.

Det er der seks fra Designskolen Kolding der kan. Susanne Thygesen Nors, 4. års studerende på Mode & Tekstil, er - sammen med Anne Halskov, Camilla Skøtt, Osmund Olsen, Patrick Johansen og Tanja Lund Evers, der alle er uddannet fra Designskolen Kolding - nået frem til finalen i konkurrencen om at blive DesignTalent 2014.

Dommerpanel
Dommerpanelet består af erfarne folk fra designbranchen. Industrieldesigner Henrik Boe, trend- og designspotter Marie-Louise Munter, interiørdesigner og indehaver af Lerchedesign Mie Lerche og modedesigner Tina Sund står klar til at uddele prisen på 10.000 kroner til Årets DesignTalent 2014, som er sponsoreret af Trekantområdet Danmark.

- Det er vigtigt, at vi som professionelle bakker op og bidrager til den nye generation af unge energiske og talentfulde udviklere og designere. Det er altid interessant at se, hvad der optager deltagerne, og det kommer tydeligt til udtryk i form af deres idé og design, siger Henrik Boe, der er industriel designer hos tegnestuen boeUNDwichmann og har bakket op som både dommer og foredragsholder på Danish Entrepreneurship Award.

I alt udstiller 21 kreative iværksættere i Designzonen, og Årets DesignTalent 2014 bliver udnævnt torsdag den 20. november til Danish Entrepreneurship Award 2014 i MESSE C i Fredericia.

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille YouTube videoer