Terrazzo version 2.0

Skærver af overskudsmarmor støbt ind en blanding af marmorstøv, cement og pigment. Terrazzo er historien om en bæredygtig italiensk produktion, opfundet dengang udnyttelse af alle ressourcer var en dyd. Industriel designer Alberto Bellamoli har genopfundet materialet.

Alberto: Undskyld jeg ringer lidt for sent…

Interviewer: Det gør ikke noget, jeg forventede faktisk lidt forsinkelse. Du er jo italiener.

Alberto: [latter]

Itw: Men vi skulle tale om dit afgangsprojekt fra Designskolen. Du har jo arbejdet med terrazzo…

Alberto: Si…

Itw: …og jeg tænkte, du måske kunne forklare lidt mere om, hvorfor du netop har valgt det materiale?

Alberto: Jamen det kan jeg godt. Jeg kommer fra en lille landsby nord for Verona, som faktisk er centrum for den største og fineste terrazzo-produktion i Europa. Produktion af materialet går hen ved hundrede år tilbage, og den er tæt kædet sammen med marmorproduktion, som igen går helt tilbage til Romerriget.

Itw: Hvordan hænger terrazzo og marmor sammen?

Alberto: Jamen terrazzo er jo hovedsagligt fremstillet af overskudsmateriale fra marmorproduktion: du skal bruge marmorskærver, marmorpulver, cement og pigment. Og her i området har du en række små familieejede virksomheder, som hver især indgår i den cyklus. Nogle ejer marmorbrud, så er der nogle, der forarbejder marmoret, nogle fremstiller marmorpulver, og så er der også salgsvirksomheder. Derfor er det også helt naturligt, at en række små firmaer har slået sig på terrazzo.

Itw: Så det er ikke egentlig masseproduktion?

Alberto: Nej, det er tværtimod en masse små virksomheder, nogle af dem over 100 år gamle, som hver især har en helt særlig, specialiseret viden om netop deres del af processen. Det er en meget dynamisk økonomi, da nogle firmaer både er konkurrenter og samtidig leverandører til hinanden. Det har været utroligt interessant at gå nærmere ind i.

Itw: Men hvis du er vokset op omgivet af terrazzo, har det så ikke været svært...

Alberto: Om det har været svært at se på det med nye øjne?

Itw: Netop…

Alberto: Nej faktisk ikke. Jeg oplevede jo netop, at da jeg kom til udlandet og pludselig arbejdede i en anden kontekst, så kunne jeg også vende tilbage hertil med helt nye visioner. Jeg tog ligesom ikke tingene for givet længere. Så jeg kom tilbage og var sådan ’Hey guys, det her er jo virkelig fantastisk, og vi må da prøve at bruge det på nye måder’. Og terrazzo-producenterne var sådan ’Ahh, du ved at, nahh…’

Itw: Så du blev ikke umiddelbart mødt af begejstring?

Alberto: Nej, og faktisk var det måske den allermest interessante del af mit projekt – sådan at skulle gå ind og nærmest coache de traditionelle virksomheder til at se helt nye muligheder i materialet. Der er jo mange her, der slet ikke bryder sig om terrazzo…

Itw: Virkelig?

Alberto: Ja, der er mange, der synes, det er sådan et billigt affaldsmateriale. En slags fattigmandsmarmor. Den opfattelse ville jeg gerne rykke lidt ved.

Itw: Lykkedes det så?

Alberto: Ja til dels – for de kunne jo pludselig se, at der er ved at opstå en helt ny interesse for materialet, især fra de skandinaviske lande. Og da de så de produkter, jeg endte ud med, var de da også ret imponerede.

Itw: Ja, produkterne. Måske du kan forklare lidt om, hvordan du nåede frem til dem?

Alberto: Selvfølgelig. Det meste terrazzo har jo et meget homogent look, så man på afstand næsten kan forveksle det med marmor. Jeg har bevidst arbejdet med meget store skærver, der giver hver blok sit helt eget udtryk. Det bliver helt tydeligt, at det ikke er marmor – men menneskeskabt marmor. Og det har krævet en del teknisk viden at nå dertil.

Itw: Men du må da have fået meget hjælp fra producenterne?

Alberto: Ja, men de er også meget hemmelighedsfulde. Hver virksomhed har sin helt egen opskrift. Du spørger dem, hvordan du laver den bedste terrazzo-blanding, og så svarer de bare sådan ’lidt af det og så ikke alt for meget af det’.

Itw: Men det lykkedes for dig?

Alberto: Ja jeg endte jo med at lave en lille kollektion med et sofabord, to skåle og to lysestager. Jeg valgte bevidst at lave noget helt andet end klinker for at vise potentialet i det her materiale. Det interessante er jo, at det er meget stærkere end marmor…

Itw: Hvordan kan det være?

Alberto: Jamen i modsætning til marmor, der har nogle naturlige sprækker, der gør stenen skrøbelig visse steder, så er terrazzo et støbt materiale. Derfor kan du også skære og formgive det på en helt anden måde. Mine skåle er for eksempel kun fem millimeter tynde i kanten, og det er der ingen, der har prøvet før. Min samarbejdspartner, der hjalp med fremstillingen, var ret overrasket over at se resultatet…

Itw: Så man kan bruge materialet i mange andre sammenhænge?

Alberto: Naturligvis. Men nu ville jeg gerne have, at fokus var på selve materialet. Med de store stykker marmor, de store og små sten skåret forskelligt, giver det sådan en lidt forunderlig fornemmelse, når du kigger på dem. Derfor valgte jeg bevidst nogle produkter, der var umiddelbart nemme at genkende. Genstandene skulle ikke bremse for oplevelsen af materialet, men være nemme at forstå. På den måde bliver der langt mere tid til at fordybe sig i selve det udtryk, den nytænkte terrazzo bidrager med.

Itw: Så er du selv tilfreds med resultatet?

Alberto: Ja, det har været ret interessant at finde frem til. Og der er stadig så mange muligheder i terrazzo….

Itw: Super. Så tror jeg, jeg har rigeligt med noter på blokken. Tusind tak for snakken!

Alberto: Det var så lidt. Selv tak.

Itw: Ciao.