Uventede spørgsmål skabte vindersofa

Evnen til at stille de uventede spørgsmål resulterede i vinderprojekt for studerende på Designskolen Kolding

Sammen med tre andre studerende har Christian Kau fra Designskolen Kolding netop vundet en stor møbelkonkurrence for unge talenter i designbranchen.
Ved konkurrencen har 16 udvalgte studerende fra fire skoler i de seneste måneder lavet projekter i samarbejde med fire anerkendte møbel-og interiørvirksomheder fra Danmark.
De studerende arbejdede i grupper på tværs af skolerne og Christian Kau der studerer på Designskolen Kolding var i en gruppe med Diana Claudia Mot fra Via Design, Julie Dam Andersen fra Arkitektskolen Aarhus og Mathias Hejgaard Wiik fra Kunstakademiets Designskole.

Multifunktional sofa

Deres vinderprojekt var et forslag til en multifunktionel sofa til boligen i storbyen. Den er designet med bordplads og i stel af massivt træ med løse hynder og puder, så den kan omdannes til sovesofa.
Sofaen er skabt til og i samarbejde med møbelvirksomheden Andersen Furniture.

-De studerende blev bedt om at designe et storbymøbel, der kan noget ekstra, og det har de gjort rigtig godt. Processen har også været givende for os, fordi de unge designere kom uden indforståethed og stillede os nogle uventede spørgsmål, siger designchef Jørgen Andersen fra Andersen Furniture.

Flere af virksomhederne fik idéer til produkter og nye bekendtskaber til designtalenter med hjem, som de efterfølgende vil arbejde videre med.

Konkurrencen er arrangeret af Innovationsnetværket Livsstil - Bolig & Beklædning. Udover at der blev kåret en vinder af talentudviklingsprogrammet, uddelte virksomhederne også priser for bedste idé, bedste design og æstetik, mest produktionsklare idé og bedste præsentation. 

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille YouTube videoer