”Vi skal udfordre
de digitale medier”
Men ifølge professor Jane Harris fra Kingston Universitet i London, bør tekstildesignere sætte pris på deres håndværksmæssige udgangspunkt, hvis de beslutter at bevæge sig ind på de digitale muligheders territorium:
”De studerende skal blive bedre til at sætte spørgsmålstegn ved, hvad det egentlig er for redskaber, de bruger. Jeg synes for eksempel, at kodning er en meget undervurderet færdighed at besidde. Jeg er eksempelvis meget imponeret over Designskolen Koldings nye Hacker Lab. De designstuderende er netop godt rustet til opgaven, hvis de kan kombinere fysisk skaberevne med digitale eksperimenter,” forklarer professoren, da vi møder hende på lektor, ph.d. og forskerkollega Vibeke Riisbergs kontor i Kolding.
Digitale pionerer
De to kvinder repræsenterer tilsammen en stor del af den forskning inden for digitalt tekstildesign, der blev grundlagt tilbage i 90’erne. “Mange troede, jeg var blevet vanvittig, da jeg dengang besluttede at lave et ph.d.-projekt for at udforske brugen af IT på tekstilområdet”, fortæller Jane Harris: ”Der var overhovedet ingen beviser for, at 3D computergrafik kunne gengive den taktile oplevelse af et fysisk materiale, eller på anden måde bidrage med ny viden til branchen."
På det tidspunkt var et forskningsprojekt en af de eneste måder at få adgang til det relevante men også usandsynligt dyre IT-udstyr. Professoren indrømmer, det måske var ganske naivt overhovedet at bevæge sig ind i det uudforskede område. Men hun blev samtidig båret frem af en stærk fornemmelse, der sagde, hun nok var på rette vej: “Mit projekt bestod mest af nogle visuelle prototyper. Jeg havde en fornemmelse af, hvad det en dag ville kunne lade sig gøre at udvikle, men det var først i det allersidste år af min ph.d., at den nødvendige software rent faktisk blev tilgængelig.”
Stil spørgsmål om dit værktøj
På det tidspunkt havde en tekstildesigner udelukkende en materiel baggrund og ingen IT-kompetencer overhovedet. Men den form for teknologisk uvidenhed gav paradoksalt nok en fordel i forhold til forskningen, mener Jane Harris: “Vores udgangspunkt var ikke-digitalt, så vi stillede spørgsmål til alt,” reflekterer professoren og kommer i samme åndedrag i tanker om en anden fordel ved at have en solid, håndværksmæssig baggrund: “Det øjeblikkelige aspekt, der findes i alt IT, eksisterede slet ikke dengang. Enhver opgave ved computeren var forbundet med tid og tålmodighed. Hvis du ville ændre farven på et billede, kunne det tage timer, afhængigt af det hardware du brugte. Det var en omstændelig proces, men den meget ventetid gav også mulighed for at tænke over processen og måske finde nye måder at gøre tingene på. Den dyd er på en eller anden måde lidt gået tabt i dag, hvor alle ændringer kan foretages her og nu.” Professoren opfordrer derfor de studerende til at bruge de nye teknologier lidt mere anarkistisk:
“Jeg anbefaler klart at bruge open-source værktøjer, for eksempel Casey Reas’ processing.org Det er designet, så du kan tilpasse dit eget værktøj. Jeg tror ikke, digital grafisk visualisering har nået sit maksimale potentiale endnu. I dag bliver langt det meste software på området udviklet af kommercielle producenter, men jeg synes, der også bør være fokus på redskaber, der møder designbranchens behov. Husk på, vi kun har 10-15 års erfaring med at udvikle lettilgængelige, kreative IT-processer, der formentlig vil dominere industrien i mange årtier frem.”
