Vil I være vores venner?

Et halvt hundrede ambassadører lagde vejen forbi Designskolen Kolding

“Once I was seven years old, my momma told me, go make yourself some friends or you'll be lonely”
- Ordene er Lucas Grahams – den danske sanger, som i øjeblikket topper den internationale musikscene og som den danske statsminister indledte sin festtale med, da han for nylig gæstede Det Hvide Hus. Ord, som også passer vældig godt på Designskolen Kolding. Vi ved, at uden venner er vi ingenting.
Således bød rektor for Elsebeth Gerner Nielsen velkommen til knap et halvhundrede ambassadører, som mandag den 23. maj gæstede Designskolen Kolding. Og de nye venner af Designskolen kom fra stort set alverdens kontinenter bl.a. Ghana, Ungarn, Bolivia, Vietnam, Albanien, Canada og såmænd søsternationerne Sverige og Norge. Elsebeth Gerner Nielsen indledte det internationale besøg med en tale om dansk design.

Nogle nye venner
- Hvis man skal karakterisere dansk design med nogle få ord, så vil jeg nævne: Det gode håndværk, enkelheden og funktionaliteten med brugeren i centrum. Og nok så vigtigt: Dansk design er demokratisk – for alle, bl.a. fordi det er til at betale. Hvis man tager nogle af de store danske designfirmaer i dag – som f.eks. LEGO (M)., Pandora, Grundfos, ECCO eller IC kompagni, så er udgangspunktet fortsat – demokratisk. At man vil nå alle. Det gælder også her på skolen.
Og dermed var tonen slået an til en tour de force i dansk design, som den praktiseres på Designskolen Kolding. Her prioriteres samarbejde med det omgivende samfund højt og ambassadørerne blev derfor præsenteres for skolens samarbejder med en række virksomheder og organisationer bl.a. ECCO, Kopenhagen Fur, Vejle Kommune, LEGO, Coop, Swarowski, TREFOR og det amerikanske rumagentur NASA. Mættet af indtryk om dansk design blev ambassadørerne sendt videre til næste stop på turen og med Elsebeth Gerners opfordring til at skabe venskaber frisk i erindringen.

- Vi håber, vi mødes igen og forhåbentlig har vi fået os nogle nye venner.

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille YouTube videoer