Workshop i projektet Bæredygtige Forstyrrelser

Projektet, der har arbejdet med 10 forskellige danske virksomheder gennem 2 ½ år, er nu afsluttet, og derfor afholdt Designskolen Kolding, D2i en Designupdate med efterfølgende workshops. I denne forbindelse holdt Steen Hildebrandt (professor) og Poul Rind (professor) oplæg omkring bæredygtighed, designtænkning og ledelse.

”Verden over er mange med i bæredygtigheds-bevægelsen. Vi er en voldsom bevægelse. De mange vil sjoske efter os. Dem, der ikke læser denne dagsorden, vil falde ud over kanten”.

Stærke ord fra professor, ledelsesguru Steen Hildebrandt, da han talte om bæredygtighed ved en workshop i forbindelse med afslutningen af Designskolen Koldings D2i-projekt.

Til stede var nogle af de mange, der har deltaget i designkonsultationer, brugt den viden, D2i har stillet til rådighed, samt deltaget i projekterne Bæredygtige Forstyrrelser og Bæredygtig Velfærd.

Konferencen blev åbnet af rektor Elsebeth Gerner, der takkede både virksomheder og medarbejdere for de store resultater, der er nået. Specielt takkede hun Dong Energy, LEGO, Bjert Invest, Region Syd og de mange andre, som har gjort projektet muligt at gennemføre.

Se bæredygtighedskravet som en gave
Hun sagde bl.a., at man skal se på kravet om bæredygtighed som en gave, hvis adressering hjælper én med at løse de problemer, man i øvrigt slås med, fx dårlig bundlinje. - Det, vi har arbejdet med, er i stedet for at se kravet om bæredygtighed som endnu en sten på vejen, så lære at bruge kravet som løftestang til f.eks. at få synliggjort og værdisat det, man allerede gør, sagde hun.

Professor Steen Hildebrandt fra Aarhus Universitet og Copenhagen Business School anslog de samme toner og sagde, at vi skal ud over, at bæredygtighed er et problem, noget, der koster, til at det kan være en kæmpemæssig ny mulig forretning for virksomhederne og det danske samfund.

Vi har selv skabt kriserne - og vi kan selv ændre tingene
Han pegede på, at af den samlede produktion på kloden fra dens start til 2010 er 55 pct. sket de seneste 100 år. Og fra 2000 til 2010 har hele 23 procent af produktionen i klodens historie fundet sted. - Det bliver spændende at håndtere de nye processer, der skal til for at skabe nye former for virksomheder og virksomhedslogikker. Og det er muligt. De logikker, vi har, har vi selv skabt. Kriserne og katastroferne har vi skabt. Derfor kan vi ændre på tingene. Vi må forstå dybere, at meget andet end vækst er interessant. Vi tror kun, det er det materielle, der kan vokse. Men det kan også lykke, meningsfuldhed, empati, kærlighed. Jeres regnskaber er ekstremt mangelfulde, på grænsen af det latterlige. Hvad står der i jeres status? Står der noget om jeres forurening og de medarbejdere, der bliver syge af stress. Det tager samfundet sig af. Men det burde med. Vi registrerer forkert i virksomhederne. Vi er ikke langt fremme med bæredygtighed. Og passer vi ikke på, men holder fast i vores forestillinger, kan vi let overhales på bæredygtighed af fx Kina. De gamle modeller for virksomhedsregnskaber vil dø, det er der ingen tvivl om.

Hvad ønsker fremtiden? Hvad har fremtiden behov for?
Og hvad kan man så gøre? Man kan i hvert fald se efter alt det spild, der er i ens virksomhed lige nu. Man kan bare slukke lidt her, feje lidt der, ordne lidt der. Det er gratis. Det er LEAN-tænkning, den sunde fornuft. Der er masser af bæredygtighed at hente ved at rydde op i det, man har.

Vi skal også tænke over den bæredygtighedsvind, der hedder ”At dele” , og der er mange frugter i de højere luftlag. Cirkulær tænkning fx, som I har praktiseret i Bæredygtige Forstyrrelser.

Indianerne tænkte syv generationer frem inden de tog en strategisk beslutning. Det gør vi ikke, men det ville være meningsfuldt. Det er jo visdommen i al scenarietænkning, og den kan give os basis for at træffe hensigtsmæssige, bæredygtige beslutninger nu! Vi skal lede fra en ”emerging future”. Hvad ser vi komme til os? Hvad ønsker fremtiden? Hvad har fremtiden behov for? Hvilke forretningsmæssige beslutninger er der behov for? Vi skal identificere og tale om fremtidens trusler og muligheder, og så må vi give et ledelsesmæssigt svar på det.

Designerne hindrer de hurtige løsninger
Professor Poul Rind fra Syddansk Universitet - designskolens tidligere forskningschef - sagde, at det centrale i arbejdet med designerne er, at de ikke starter med at se i bagspejlet, men stiller spørgsmålet ”What if?” De inddrager brugerne og leverandørerne, de indarbejder meninger fra myndigheder og andre, så vi får alle sider af en problemstilling belyst. -Det er forstyrrende , også fordi det hindrer, at man hurtigt kan gribe til en løsning.

Professor K. E. Løgstrup sagde: Det, der driver verden, er de upåagtede bieffekter. Designerne er dygtige til at indtænke bieffekterne. Derfor bliver det mere slowfood end almindelige løsninger, men det er også det, der skaber mere vækst og mere holdbare løsninger, sagde han.

Hvordan får vi kikkertsigte?
Efter oplæggene drøftede forsamlingen spørgsmål, som deltagerne havde stillet efter de to oplæg:

Kan fremtidsperspektiver ændre diskursen hos virksomhederne ?

Hvordan får vi kikkertssigte?

Steen Hildebrandt: Løft blikket. Kig ud mod horisonten. Rejs ud. Lyt til hvad der foregår. Andre meninger. Andre måder at gøre tingene. Lade sig forstyrre, provokere af nogle, der gør noget andet. Dybest set handler det om vores mentale modeller. En sikker kilde er unge mennesker. De er jo altid irriterende. Lad børnene tale .. de gir os ikke megen ros angående bæredygtighed.

Poul Rind: Co-creation vil jeg pege på. Det behøver ikke være i din egen branche. Men find nogle, der gør det anderledes end jer og er anderledes end jer og lad jer inspirere af dem.

Hvordan får vi gearet virksomhederne i takt med at samfundet bliver klar, så bundlinjen bliver bevaret ?

Steen Hildebrandt: Man kan ikke være kreativ og innovativ i fuld fart. Så svaret er: Det tager tid at være en langsigtet ledelse. Det tager tid at orientere sig ud over ens egen forretningsmodel. At være med i projekter som Bæredygtige Forstyrrelser. En foræring til at undres. Vælg en ung mentor. Vælg en med en anden religion. Giv møder en chance. Der skal meget til, at vi åbner øjnene. Hvorfor skabe tummel, når det går godt og tjener penge?

Poul Rind: Man skal gøre sig forundringsparat, før man kan blive forandringsparat.