Om Falck Hjælpemidler (Bæredygtig Velfærd)

Hvem er Falck Hjælpemidler?

I mere end 100 år har det været Falcks mission at arbejde for at forebygge ulykker, sygdom og nødsituationer, at redde og hjælpe forulykkede og nødstedte hurtigt og kompetent samt at rehabilitere syge og tilskadekomne. Med mere end 32.000 medarbejdere i 46 lande fordelt på seks verdensdele er Falck en virksomhed i konstant udvikling.

Falck Hjælpemidler A/S blev etableret i 1996 som et offentligt privat partnerskab mellem Region Hovedstaden (tidligere Frederiksborg Amt) og Falck. Organisatorisk hører Falck Hjælpemidler under Falck Healthcare, der er en underdivision af Falck Danmark A/S.

Fra primært at have beskæftiget sig med terapeutfaglig rådgivning blev også drift af hjælpemiddeldepoter en af virksomhedens kernekompetencer. I dag er Falck Hjælpemidler A/S er en moderne servicevirksomhed med årelange erfaringer som samarbejdspartner med danske kommuner.

Falck Hjælpemidlers servicekoncepter er funderet i et landsdækkende net af filialer, hvorfra der udbydes følgende ydelser.

  • Drift af hjælpemiddeldepoter
  • Specialiseret terapeutfaglig rådgivning
  • Virtuel træning
  • Håndtering af tekniske serviceopgaver i forhold til hjælpemidler og velfærdsteknologi
  • Salg og markedsføring af udvalgte kvalitetshjælpemidler
  • Udvikling og drift af velfærdsteknologiske hjælpemidler

Hjælpemiddelområdet er i hastig vækst, fordi antallet af borgere med behov for hjælpemidler er stigende, og fordi det offentliges vilje og evne til at betale er faldende. Derfor har det været naturligt også at begynde at sælge og udleje hjælpemidler direkte til borgere, ligesom Falck Hjælpemidler er dybt involveret i en række innovationsprojekter om telemedicin og velfærdsteknologi.

DERFOR GIK FALCK HJÆLPEMIDLER MED I BÆREDYGTIGE FORSTYRRELSER 
”Vi er gået med i det her, fordi vi i lang tid har skullet etablere et velfærdsteknologisk showroom - en lejlighed, hvor vi kunne fremvise alt det, som fremtiden byder af hjælpemidler. Og vi må være ærlige og sige, at vi har prøvet at få det koncept op at stå en gang før, men det lykkedes ikke for os. Så derfor var det superdejligt, at vi kunne blive en del af et koncept, hvor man startede helt forfra i udviklingsprocessen."
Markedschef Claus Sørensen

”Da vi kom i kontakt med DSKD, fandt vi ud af, at der var rigtig mange spørgsmål, vi ikke havde stillet os selv, der var rigtig mange ting, vi ikke havde tænkt over, og rigtig mange vinker vi ikke havde set. Og i det hele taget så er vi nok meget gode til at eksekvere, vi er meget gode til at træffe en beslutning og gøre det. Men det, vi gør, er ikke nødvendigvis enormt gennemtænkt."
Adm. dir. Jens Lunn

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille YouTube videoer