Strik

På Designskolen Koldings strikværksted arbejder skolens tekstilstuderende eksperimenterende med at konstruere strikkede tekstiler til fremtidens produkter.

Værkstedet har tilknyttet en værkstedsleder med designfaglig baggrund, som på højt fagligt niveau kan sparre med og supportere de studerende i deres opgaveløsning.

Værkstedet råder over et stort garnlager, indkøbt fra producenter verden over, som giver de studerende et godt afsæt for at undersøge og afprøve forskellige typer materialer.

Strikværkstedet råder over en række strikmaskiner, som er egnet til konstruktioner af forskellige typer strik, fra et stort antal klassiske Brother/Silvereed-maskiner samt en digital Jaquard-strikkemaskine, CMS 303. Værkstedet råder også over en Kettler, som anvendes til finish på strikkede produkter.

Værkstedet disponerer desuden over en laserskærer.