Nyt fra Designskolen Kolding
25 mar. 2026
10 år med Play Design – tak fordi I følger med

Fredag den 20. marts fejrede Designskolen Kolding 10 år med Play Design sammen med studerende, alumner og samarbejdspartnere fra ind- og udland. Det blev en dag, hvor mennesker fra mange forskellige fagligheder mødtes, delte erfaringer og blev klogere på, hvad Play Design kan.

Programmet bød blandt meget andet på en keynote fra designer og forfatter Cas Holman, som gennem mange år har inspireret feltet, og som du kan møde i dette nyhedsbrev.

På tværs af aktiviteter, oplæg og samtaler stod én ting klart: Play Design lever i mange former og sammenhænge. Det er ikke bundet til ét område, men bruges i stigende grad som en måde at arbejde med kompleksitet, skabe deltagelse og åbne for nye måder at engagere mennesker på.

Tak til alle jer, der deltog – og til jer, der møder feltet med nysgerrighed og åbenhed og er med til at forme og udvikle det, både på og uden for skolen.

Læs mere om dagen og se billeder

Cas Holman: Leg er en radikal kraft

Hvad sker der, hvis vi tager leg alvorligt – også dér, hvor vi normalt ikke giver den plads?

I forbindelse med sit besøg på Designskolen Kolding satte designer og forfatter Cas Holman ord på, hvorfor leg ikke bare er vigtig, men radikal. I en verden præget af effektivitet og målbarhed peger hun på leg som et nødvendigt brud med vores vante måder at tænke, arbejde og skabe på.

Se med, når hun udfolder, hvordan leg kan åbne for nye perspektiver – fra design og læring til vores forståelse af det at være menneske.

 Interview: Cas Holman om leg som en radikal kraft
Fremtidens børneindhold kræver et nyt blik på leg

Hvordan skaber man indhold til børn i en global medievirkelighed, og hvad kræver det at ramme dem i dag?

Hos DR Børn & Unge udvikler man børnekultur med afsæt i børns egne perspektiver. Sammen med Designskolen Kolding arbejder man målrettet med Play Design og inddrager børn aktivt – ikke kun for at skabe engagerende indhold, men for at styrke børns lyst og mulighed for at lege videre.

Mød Rikke Warrer Poulsen fra DR, som fortæller, hvorfor børn skal være centrum i designprocessen, og hvordan leg driver udviklingen af fremtidens børneindhold.

 Se hele interviewet her
Fra legetøj til samfundsrolle: Play Design som katalysator for fremtiden

10 Years of Play Design: Forskningsområdet Play Design er vokset fra at være et lille udforskende felt til et område med forskningsmæssig impact og stor rækkevidde. Designskolen Kolding har bidraget til den udvikling i ti år, og har i dag skabt et internationalt uddannelses- og forskningsmiljø, hvor designforsker Jess Uhre Rahbek ser ud mod en spændende fremtid for området.

 Læs interview
Når legen bliver en drivkraft for forandring

I begyndelsen brugte Helle Marie Skovbjerg og resten af holdet på Designskolen Kolding megen energi, når de skulle bevise Play Designs potentialer. I fremtiden bliver opgaven at vise den betydning, som designfagligheden bringer ind i de mange nye områder, hvor man er begyndt at have lyst til at lege med. For Helle Marie er det vigtigt at holde fast i det legende i den bevægelse, så hele udgangspunktet ikke mister sin grundværdi: legen.

For forsker Cas Holman er næste skridt lige for. Hun peger på udviklingsområder inden for arbejdsliv, sundhedssektor, erhvervsliv, byplanlægning og politiske strategier som steder, hvor legen kan få større betydning som noget, der ændrer måden, mennesker arbejder, samarbejder og ser muligheder på. 

 Læs hele artiklen her
I praktik hos LEGO

Som studerende på kandidatuddannelsen i Design for Play har du mulighed for at komme i praktik hos virksomheder som LEGO og få erfaring med design i en global kontekst.

I et nyt afsnit af Designskolen Koldings studenterdrevne podcastserie Post-It Talks deler Jordi og MiFe deres erfaringer fra henholdsvis Element Design og Creative Play Lab i LEGO og fortæller, hvordan kreativitet, samarbejde og eksperimenter former designprocessen.

I episoden taler de også om portfolio, ansøgning, og hvad du som studerende bør vide, hvis du overvejer at søge praktik hos LEGO.

Lyt til podcasten her

Værter: Mirabel og Kjartan