Vil du være med til at forme verden gennem design? Lige nu optager vi studerende til vores bachelor- og kandidatuddannelse
Nu kan du blive designer
25 feb. 2026
Vil du være med til at forme verden gennem design? Lige nu optager vi studerende til vores bachelor- og kandidatuddannelse

Bliv bachelor i design
Drømmer du om at udforske, hvad design egentlig er, og hvad det kan bruges til? På Designskolen Koldings bacheloruddannelse træder du ind i et inspirerende og eksperimenterende miljø, hvor nysgerrighed, kreativitet og skabertrang er i centrum.

Uddannelsen er en 3-årig grunduddannelse for dig, der vil arbejde med både hoved og hænder. Her får du en solid kombination af teori og praksis og opbygger kompetencer inden for blandt andet designmetoder, konceptudvikling og materialeforståelse. Du lærer at omsætte idéer til konkrete løsninger – og at tænke kritisk, innovativt og bæredygtigt i din designproces.

Gennem arbejdet med virkelighedsnære cases samarbejder du med eksterne partnere og får indsigt i designfagets mange anvendelsesmuligheder. Samtidig får du plads til at eksperimentere og udvikle dine egne projekter, hvor du kan udfordre materialer, metoder og idéer i dit eget tempo.

Uanset hvad du drømmer om, giver uddannelsen dig et fagligt fundament og kreativ selvtillid til at forme fremtidens løsninger.

Vælg mellem fem studieretninger

På bacheloruddannelsen vælger du mellem fem studieretninger, som du kan læse om herunder. Du vil flere gange møde tværfaglige kurser, hvor du samarbejder med studerende fra andre designretninger end din egen.

Accessory design

Accessories er små objekter med stor identitet. Og accessory design er uddannelsen for dig, der ser smykker, tasker, sko og hjælpemidler som mere end tilbehør – som fortællinger, der kan formes.

Følg med på Instagram: @dskd_accessorydesign

 Accessory design (BA)
Beklædningsdesign

Modebranchen hungrer efter nye stemmer. Er du klar til at udforske bæredygtige løsninger og eksperimentere med nye former og tekstiler? Beklædningsdesign er uddannelsen for dig, der ikke bare følger trends, men vil skabe dem. 

Følg med på Instagram: @dskd_fashion

 Beklædningsdesign (BA)
Industrielt design

Drømmer du om at designe produkter, der gør hverdagen nemmere og mere bæredygtig? På uddannelsen i industrielt design kombinerer du æstetik og funktionalitet med teknologi og innovation. Her bliver nysgerrighed til løsninger. 

Følg med på Instagram: @dskd_industrialdesign

 Industrielt design (BA)
Kommunikationsdesign

Vi lever i en verden, hvor alt kommunikerer: farver, former, interfaces, brands. Hvis du intuitivt forstår visuel logik, så er kommunikationsdesign uddannelsen, der kan forstærke dit talent.

Følg med på Instagram: @dskd_communicationdesign

 Kommunikationsdesign (BA)
Tekstildesign

Fremtidens materialer handler ikke kun om mønstre og farver, men om teknologier, bæredygtighed og taktilt design. På tekstildesign arbejder du med alt fra tekstilfibre og farver til interiør og genanvendelighed. Det er uddannelsen, hvor materialer bliver til muligheder. 

Følg med på Instagram: @dskd_textile

 Tekstildesign (BA)
Optag 2026

Ansøgningsfristen til bacheloruddannelsen er 15. marts kl. 12 via kvote 2 og 5. juli kl. 12 via kvote 1.

Søg ind
Ta’ på virtuel rundvisning

Oplev Designskolen Kolding på en helt ny måde med vores virtuelle rundvisninger. 

Gå på opdagelse

Bliv kandidat i design
På Designskolen Koldings 2-årige kandidatuddannelse bruger du dine designfaglige kompetencer inden for æstetik og funktion til at reframe relevante problemstillinger og skabe meningsfulde og emotionelle designløsninger. Målet er at designe nye måder for mennesker at interagere på samt producere, forbruge og agere.

Du tager afsæt i den faglighed, du har fra din bacheloruddannelse og videreudvikler den. Det gør du i form af praksisnære opkvalificeringer med udgangspunkt i den højeste standard inden for dit fagområde. Men også i form af projektarbejder, hvor du bliver udfordret til at udvikle fagområdets metoder og teknikker gennem arbejdet med problemstillinger inden for dit fokusområde. Sagt med andre ord, får du på kandidatuddannelsen skærpet din bevidsthed om relevans og kontekst, samtidig med at du udvikler dine kompetencer inden for formgivning.

Vælg fagområde og fokusområde

På Designskolen Kolding understøtter vi faglig udvikling inden for de følgende fem fagområder:

  • Accessory design
  • Beklædningsdesign
  • Industrielt design
  • Kommunikationsdesign
  • Tekstildesign

Sammen med dit fagområde beder vi dig vælge imellem tre tematiske fokusområder: Design for Play, Design for People og Design for Planet. Fokusområderne er en unik mulighed for at koble og udvikle dit fagområde og din læring til emner og brancher, som du brænder for og ser dig selv bidrage til i fremtiden. 

Design for Play

Hvad nu hvis leg ikke er det modsatte af arbejde, men derimod et af de stærkeste redskaber, vi har til at skabe meningsfuldt design? Design for Play sætter leg på dagsordenen og uddanner ambassadører, som kan være med til at åbne verdens øjne for værdien af design.

Følg med på Instagram: @dskd_play

 Design for Play (KA)
Design for People

Sociale udfordringer bliver stadig mere komplekse. Den måde, vi designer for mennesker på, er derfor nødt til at være i bevægelse. Design for People lærer dig teori, proces og metoder, så du kan udvikle relevante designprojekter, der kan løse menneskelige, sociale og samfundsmæssige udfordringer.

Følg med på Instagram: @dskd_people

 Design for People (KA)
Design for Planet

Design for Planet ser design som et redskab til at skabe forandringer i den måde, vi gør tingene på. Her arbejder du både direkte og indirekte med FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.

Følg med på Instagram: @dskd_planet

 Design for Planet (KA)
Optag 2026

Ansøgningsfristen til kandidatuddannelsen er 1. marts kl. 12.

Søg ind