Ph.d. forsvar

Kunsten at sætte sig kropsligt i den andens sted – kinæstetisk empati i pædagogisk praksis

Det er en stor glæde for både Designskolen Kolding og Professionshøjskolen Absalon, at invitere til en festlig dag den 24. maj 2024, når lektor Sisse Winther Oreskov forsvarer sin ph.d.-afhandling: Kunsten at sætte sig kropsligt i den andens sted – kinæstetisk empati i pædagogisk praksis

Ph.d.-projektet udspringer af en interesse for pædagogers kropslighed som en del af fagligheden og et behov for at skabe et undervisningsdesign, der kan understøtte arbejdet med handlende og sansende vidensformer på pædagoguddannelsen. Begrebet kinæstetisk empati har været afsæt for dette arbejde, og projektet har taget afsæt i følgende forskningsspørgsmål: Hvilke kendetegn er der ved kinæstetisk empati i en pædagogisk kontekst, og hvordan kan et undervisningsdesign, der understøtter pædagogstuderendes opmærksomhed overfor kinæstetisk empatiske handlemåder designes? 

Metodologisk er projektet forankret i design-based research og empirien er genereret gennem designeksperimenter med legekvaliteter. 

Projektet bidrager med domænespecifik teori om kinæstetisk empatiske handlemåder i en pædagogisk kontekst, hvilket beskrives som en collage med 11 tematikker. Med afsæt i den opnåede viden om kinæstetisk empati er undervisningsdesignet ’Giv kroppen ordet’ udviklet i samarbejde med undervisere og studerende på pædagoguddannelsen. Derudover bidrager projektet til designforskningsfeltet ved at forbinde design-based research med somadesign og derigennem tilføre designforskningsprocessen sanselig kvalitet. 

Program for dagen

Kl. 13.00 – 16.00
Ph.d.-forsvar i Auditoriet                                     

Kl. 16.00 – 17.00 
Reception i hall'en foran auditoriet.

Sted: Professionshøjskolen Absalon, Campus Roskilde, Trekroner Forskerpark 4, 4000 Roskilde

Tilmelding
Alle er velkomne. Af hensyn til forplejning, bedes du tilmelde dig via dette tilmeldingslink senest den 15. maj 2024. 

Bedømmelsesudvalg
Gunn Helene Engelsrud, Professor, Department of Sport, Food and Natural Sciences at Faculty of Education, Arts and Sports, Western Norway University of Applied Sciences, Norway
Lars Emmerik Damgaard Knudsen, lektor, DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Afdelingen for Fagdidaktik, Emdrup. Aarhus Universitet, Denmark
Sune Klok Gudiksen, Associate professor, Designskolen Kolding - Research group Design-for-play, Denmark (formand).

Vejledere
Hovedvejleder: Helle Marie Skovbjerg, professor Designskolen Kolding
Projektvejledere: Mikkel Snorre Wilms Boysen, docent Professionshøjskolen Absalon og Merete Cornét Sørensen, docent Professionshøjskolen Absalon
Ekstern vejledning: Helle Winther, lektor Københavns Universitet

Ved spørgsmål til ph.d. forsvaret kan du kontakte forskningsleder Martin Hoffmann , Center for Pædagogik, Professionshøjskolen Absalon på Absalon, maho@pha.dk 

This website uses cookies

We use cookies to integrate with our video provider and for anonymized website traffic statistics.
Cookies are small text files stored on your device, which let's a vendor know not who you are, but that your visit across different pages in the website is from the same browser on that device, and hence probably from the same visitor.

If you at some point logged in or identified yourself on our site or at one of the third party services below, your personal data may have been associated with some of these cookies.

You may opt out of all non strictly necessary cookies.

Read moreRead less

Social media cookies allows us to integrate with well known social media platforms with the purpose of a mixture of marketing, statistics and social interactions on the third party platform.
Neccesary to display YouTube videos