Nyt fra Designskolen Kolding
21 jan. 2026
Internationale eksperter og italienske luksusbrands vil samarbejde med Designskolen Kolding

Med internationale topnavne Silvano Arnoldo og Brad Carlton Sisk fra den globale mode- og teaterscene og med materialer i verdensklasse fra Lineapelle og Orsoni Venezia 1888 har studerende fra accessory design, beklædningsdesign og tekstildesign udforsket, hvordan historiske fortællinger og materialer kan inspirere til moderne design og skabt bæredygtige fortolkninger af barokkens overdådighed. 

Et samarbejde, der ikke bare udvikler design, men den næste generation af talenter – og som sender de studerende helt til Milano og Venice Fashion Week. 

Læs mere

LEGO tager fysisk leg ind i den teknologiske fremtid

Med en ny intelligent klods, der kan sanse bevægelse og reagere med lys og lyd, vil LEGO skabe en ny type legeoplevelse, hvor teknologi understøtter – ikke erstatter – legen. Ifølge professor og legeforsker på Designskolen Kolding, Helle Marie Skovbjerg, viser den nye klods netop, hvordan fremtidens leg kan opstå i et balanceret samspil mellem det fysiske, det digitale og et bevidst designansvar.

 Læs mere
Mød os på Formland 25.-27. januar

Fra den 25. til 27. januar udstiller studerende fra Designskolen Kolding på Formland. Messen er en af Nordens største inden for interiør, design og livsstil og samler brands, indkøbere og professionelle aktører. 

På Designskolen Koldings stand kan du opleve bachelorprojekter fra første til tredje studieår, som giver indblik i design som proces – fra undersøgelser og formeksperimenter til færdige løsninger. Projekterne er organiseret i temaerne materialer, form og konstruktion og peger på, hvordan fremtidens designere arbejder med ressourcer, produktion og kvalitet. 

Er du på Formland, så kig forbi og ta' en snak med os om designs rolle i samfundet – nu og i fremtiden. 

Åbningstider: 
25. januar 9.00-18.00 
26. januar 9.00-18.00 
27. januar 9.00-17.00 

Messecenter Herning, Vardevej 1, 7400 Herning.

Læs om Formland

Ny lektor: Som designere skal vi skabe plads til menneskelighed, dér hvor den ellers risikerer at forsvinde

Med lektorudnævnelsen af Sofie Kinch styrker Designskolen Kolding sit mangeårige fokus på Play Design. Sofie Kinch insisterer på leg, omsorg og tvivl som nødvendige redskaber i et effektivt, men også presset velfærdssamfund – og arbejder for et sundhedsvæsen, hvor børn og unge ikke bare behandles, men får reel mulighed for at deltage. 

 Læs mere
Kom til Åbent Hus torsdag 5. februar

At vælge uddannelse er et stort skridt – og hvis du overvejer en kreativ vej, må du ikke gå glip af Åbent Hus på Designskolen Kolding!

Torsdag den 5. februar kl. 11-16 slår vi dørene op og inviterer kommende studerende helt tæt på vores bachelor- og kandidatuddannelser og skolens unikke studiemiljø. 

Denne dag kan du møde undervisere og studerende og se studerendes projekter, portfolier og udstillinger. Du kan udforske vores studios og faciliteter. Og du kan få svar på spørgsmål om optagelse, krav og deadlines.

Glæd dig til en dag fyldt med inspiration, design og nye perspektiver.

Ansøgningsfrister til vores uddannelser er lige om hjørnet:
Kandidat: 1. marts kl. 12
Bachelor via kvote 2: 15. marts kl. 12
Bachelor via kvote 1: 5. juli kl. 12

Læs mere

Ta' din efter- og videreuddannelse på Designskolen Kolding

Uanset om du arbejder i en privat virksomhed eller en offentlig organisation, og uanset om du ønsker at forbedre din strategi, dine produkter eller dine services – eller blot ønsker at udforske det kreative potentiale i design – så er der noget at hente i Designskolen Koldings efter- og videreuddannelse. 

Udover vores modulbaserede diplomuddannelse i strategisk design og ledelse tilbyder vi både korte kurser og skræddersyede forløb.

Læs mere her og se alle kurser