DBU + DSKD = Legende fodbold // Oasicare vinder Juryens Særpris // Universelt Design og meget andet
Nyt fra Designskolen Kolding
12 nov. 2026
Legende design skal styrke fodboldens fællesskaber

En fodbold kan mange ting. Den kan få os til at holde vejret. Den kan få os til at løbe hurtigere, end vi troede, vi kunne. Den kan samle en nation og få naboer til at skændes. Den kan også skabe legende fællesskaber og give et barn en oplevelse af at høre til.

Fodbold er den mest populære foreningsorganiserede idræt blandt børn og unge. Omkring 216.000 mellem 0 og 16 år spiller i knap 1.500 klubber, og Danmark skal være verdens bedste sted at være barn i. Sådan lyder ambitionen bag DBU’s nationale projekt Hele Danmarks Klubhus.

Designskolen Kolding er med i projektet, der skal løfte dansk børne- og ungdomsfodbold på og uden for banen.

Læs meget mere om projektet og forskningen bag 

Oasicare vinder Juryens Særpris ved Danish Design Award 2026

ASISU fra Oasicare blev den 5. november hædret med Juryens Særpris ved Danish Design Award 2026 på Nørrebro Teater i København. En pris, der giver juryen mulighed for at fremhæve et projekt, som fortjener særlig opmærksomhed.

Bag ASISU står Julia Sand Skovsted og Ditte Marie Fog Ibsen, som begge tog afgang fra Designskolen Kolding i 2019.

 Læs mere her
Design der ser forbi ”os og dem”

Vi er omgivet af dem. Små designmarkører der indikerer, at der er tænkt i "os og dem". Man finder dem i tog, på skilte og rundt om i samfundet, når man ved, hvad man skal se efter.

Per-Olof Hedvall er tiltrådt som Bevica-gæsteprofessor i universelt design på Designskolen Kolding. Han stiller et spørgsmål til design, der handler om, hvilken verden vi er ved at skabe.

Sammen med forskere i Kolding skal han skabe grundlag for nye projekter, der kan sætte fokus på bedre universelt design.

Det hele starter med en togtur med perspektiv i

Design er god forretning 

81 % af de danske produktionsvirksomheder, der anvender design, oplever, at det har en positiv effekt på bundlinjen. Det viser den nye rapport Design Delivers 2026 – Produktionsdanmark, der undersøger, hvordan design bidrager til at styrke danske produktionsvirksomheders konkurrencekraft. Og konklusionen er klar: Jo mere strategisk virksomheder arbejder med design, desto større værdi oplever de.

 Læs mere om den nye rapport her