Design der ser forbi ”os og dem”
Hvornår har du sidst følt dig ved siden af i en situation? Måske en hverdagsrutine som at tage toget på arbejde? Man skulle jo egentlig synes, det er et ganske trivielt gøremål.
Men.
Lad os sige, du kommer ind i den togvogn, som du har pladsbillet til. Lad os sige, du skal til venstre og bevæger dig forbi togvognens toilet, der dufter svagt af rengøringsmiddel. På den anden side af toilettet finder du den plads, din billet har anvist. Her deler du området med en barnevogn med et sovende barn. Overfor står en fastspændt cykel og venter på sin cyklist, der sidder længere inde i togvognen ved et bord og læser.
Du kan ikke komme ind til et bord. Du kan ikke komme mellem sæderne. Gangen er for smal til den kørestol, du sidder i. Foran venter to og en halv times togtur, og du havde planlagt at arbejde undervejs. Men det lille barn er sødt.
Så du tager telefonen frem, og fotograferer dine omgivelser.
Billedet her i artiklen er taget af Per-Olof Hedvall. Historien fra den kedelige morgen er hans, fra en svensk togrejse, og han har mange lignende historier og fotos at vise frem.
I dag er han professor i design ved Mittuniversitetet i Sverige og netop tiltrådt som Bevica-gæsteprofessor i universelt design på Designskolen Kolding.
“I mit arbejde observerer og registrerer jeg øjeblikke, der tydeliggør et ‘os’ og et ‘dem’ i den måde, vi designer vores fælles verden på. Togsituationen er et tydeligt eksempel, som jeg har oplevet på egen krop. Pladsen til mig i toget kunne næsten have præg af en påhæftning til løsningen hos dem, der har designet togvognen. Som om nogen på et tidspunkt har placeret en løsning til ”dem”, så der var plads til en kørestol på toget også. Det er en slags markører i hverdagen og data i mit arbejde. Hver eneste situation fortæller noget om, hvordan vi tænker, når vi designer til hinanden, og hvem vi glemmer, når vi gør det,” forklarer Per-Olof Hedvall.
Per-Olof Hedvall indsamler eksempler på design til "dem" og "os" ved at tage fotos af situationer, han selv støder på. Her er det en togplads, hvor han kunne være med sin kørestol. Området var også til barnevogne og cykler.
Vi er forskelligt forskellige
Vejen til universelt design gik for Per-Olof Hedvall gennem it. I over ti år arbejdede han med hjælpemiddel-teknologi og udviklede alternative måder at betjene en computer på for mennesker, der ikke kunne bevæge sig som de fleste. Det blev et håndværk i at oversætte en begrænsning til en funktion, og en faglig logik, der siden er fulgt med ham ind i universelt design.
“En fundamental erkendelse, jeg arbejder ud fra, er, at vi alle er forskelligt forskellige,” siger han; “det skal forstås på den måde, at der findes én befolkning, fyldt med forskelle, fremfor en norm med en imaginær ’normal person’ og nogle afvigelser fra den. Vi mennesker deler både ligheder og forskelle, og det er den rigdom, et design skal kunne rumme.”
Inkluderende design kan på en måde beskrives i ramper, specielle elevatorer og brede døre. Per-Olof Hedvall vender det om.
“Jeg ser universelt design som en værdidrevet tilgang til design. Fra det perspektiv er det ikke kun vigtigt, hvad der bidrager til den enkelte, men også til kulturen omkring individet. Det er noget, jeg arbejder helt konkret med lige nu: at blive endnu tydeligere om, hvordan vi kan spore og følge universelt designs samfundsmæssige effekt. Fra en togtur til en overordnet tilgang til vores fælles verden, hvor vi spørger os selv, hvilket samfund vi skaber.”
Togtur til erkendelse
Vi vender tilbage til togrejsen, fordi den viser et af de spørgsmål, Per-Olof Hedvall og designforskerne på Designskolen Kolding vil undersøge sammen: Hvordan kan vi blive bedre til at få øje på de definitioner og kategorier, der skaber et “os” og et “dem” i design og, måske vigtigere endnu, hvordan kan design flytte sig?
I en nyere forskningsartikel, skrevet sammen med kolleger fra Lunds Universitet, argumenterer Hedvall for, at tilgængelighed, brugbarhed og universelt design skal forstås som tre lag, der arbejder sammen: universelt design som det værdibaserede fundament, tilgængelighed og brugbarhed som redskaberne, der omsætter værdien til praksis.
Hvordan kan design give lige mulighed? For eksempel ved at trapper og ramper er ligestillede i indretningen af et rum som her på Mittsweden universitet, hvor Per-Olof Hedvall i dag arbejder som professor.
Toget i Sverige viser, hvordan de lag passer sammen. Hedvall kommer med toget og når fra A til B, men det er ikke det samme som at kunne bruge rejsetiden på samme måde som andre. Der er ikke adgang til et bord eller en stikkontakt, og pladsen opleves snarere som et område til bagage, end som en plads til at arbejde eller hygge sig med en bog i fred og ro.
Per-Olof vender ofte tilbage til et citat fra arkitekten Ronald Mace, når han forklarer om sit arbejde. Mace var i 1985 den første til offentligt at bruge begrebet “universelt design”. Han beskrev det som et spørgsmål om at ændre holdninger i hele samfundet.
”Det er meget forsimplet gengivet, men kernen i det inspirerer mig meget i mit eget arbejde, for det er også sådan, jeg selv opfatter opgaven for universelt design. Det handler om at gøre opmærksom på den kategorisering, der sker i den måde, vi indretter os på. Hvis du skal på toilet, viser døren et skilt med en mand, en kvinde, et puslebord eller en kørestol. Togpladsen viser en kuffert, en cykel og en kørestol. Den samme form for kategorisering kan man finde i politisk arbejde og andre steder,” forklarer Per-Olof Hedvall.
Det er, i hans faglige optik, et udtryk for en skæv balance, for det giver et fokus på, hvem der er tænkt på i designet af et rum, en ydelse eller en politisk reform og på, hvem der ikke er.
Per-Olof Hedvall arbejder i stedet for i sin egen forskning med det såkaldte nonclusion. Begrebet flytter spørgsmålet fra, hvem der skal inkluderes, til hvordan vi designer med udgangspunkt i, at alle allerede hører til.
”Nonclusion handler om at skabe rammer, hvor mennesker med forskellige kroppe, erfaringer og måder at deltage på kan være med uden først at blive behandlet som en undtagelse. Det flytter designs rolle fra at tænke på at inkludere til at tage udgangspunkt i ikke at ekskludere. Når man spørger, 'kan alle bruge det her', er det et andet spørgsmål end 'giver vi adgang', ” forklarer Per-Olof Hedvall.
Samfundet indretter sig med hjælp af kategorier. Her ses et eksempel på et skilt i Japan. Hvert symbol viser, hvem der er tænkt på i designfasen. Her kan den såkaldte nonclusion-tilgang nedbryde behovet for at kategorisere, mener Per-Olof Hedvall.
Et fælles spørgsmål
Per-Olof Hedvalls spørgsmål falder naturligt ind i arbejdet i LAB for Socialt Design på Designskolen Kolding. Her undersøger designforskere, hvordan design kan skabe social og kulturel forandring i tæt samarbejde med de mennesker og organisationer, forandringen angår.
Arbejdet spænder fra aktivt medborgerskab og fællesskaber til universelt design og de overgange, mennesker møder gennem livet. På tværs af temaerne løber også spørgsmålet om, hvem designet tager for givet som bruger, og hvem det først får øje på bagefter.
Richard Herriott er lektor på designskolen, og har sammen med Canan Akoglu og Kathrina Dankl stået for at sikre gæsteprofessoratet. For dem er koblingen til Per-Olof Hedvalls arbejde et solidt skridt hen imod nye forskningsprojekter i fremtiden.
“Der findes ikke mange designforskere, der har siddet med de her spørgsmål så længe som ham, og som stadig er lige så nysgerrige efter at lære mere. Per-Olof har været med til at skrive selve det sprog, vi bruger, når vi taler om universelt design i dag, og hans nærmest aktivistiske tilgang til arbejdet er inspirerende. Mit håb er, at samarbejdet gennem Bevica-professoratet det næste år, vil skabe grobund for de næste mange års forsknings-output og nye samarbejder,” siger Richard Herroitt.
For den svenske designer lyder det konkrete svar på deres forhåbninger:
”For mig er det en ære at få muligheden for at samarbejde med Designskolen Kolding, men jeg er næsten mere begejstret ved tanken om de perspektiver og muligheder, vi kommer til at udvikle sammen."
Per-Olof Hedvall er tiltrådt som Bevica-gæsteprofessor på Designskolen Kolding.
