Hvad kan jeg blive?
Hvad kan jeg blive?
Du vil kunne arbejde inden for et bredt spektrum af design, enten som selvstændig eller for et brand. Alt efter dit speciale kan det eksemplevis være i beklædningsbranchen, i et web- eller multimediefirma, inden for tv-, film- og teaterbranchen, i en produktionsvirksomhed eller i kommunikationsbranchen.
Den metode- og procesforståelse, der ligger inden for designtænkning, kan du også komme til at arbejde direkte med. Det kan føre dig helt andre steder hen, hvor du fx arbejder i en mere konsulentagtig rolle og fører andre mennesker gennem processer for strategiudvikling eller innovation.
Du kan også blive designantropolog, der undersøger brugerbehov og søger svar på sociale problemstillinger, som andre – eller du selv – så kan arbejde videre med.
Så jobmulighederne er brede, men det kræver, at du orienterer dig og er ambitiøs med din uddannelse og dygtiggør dig i den designretning, du ser som den mest spændende for dig.
Herunder kan du se og læse en række karrierehistorier fra Designskolen Kolding. Måske kan de inspirere dig til at finde netop din karrierevej.
Hvad kan du med en kandidatuddannelse fra Designskolen Kolding?
Har du lyst til at udforske de professionelle perspektiver, der følger efter en kandidatgrad i Design for Planet, Design for People og Design for Play? Læs dybdegående interviews med nogle af Designskolen Koldings alumner, når de fortæller om deres karriererejse og den rolle, deres kandidatuddannelse fra Designskolen Kolding har spillet for, hvor de er i dag.