Designeren skal i lære som et barn 

Den levende død lurer i hver en krog af det lille værelse. To zombier trækker spor af slim over gulvet, inden de sætter tænderne i det skrigende barn i hjørnet. På væggen hænger dukken Emily, klippet pilskaldet og med bloddråber af ægte rødt farvekridt silende ud af mund og øjne. Emilys hundedyre klapvogn ligger ubrugt hen i hjørnet af værelset. Og Mikkel, Alina og Noah har det skide skægt.

Scenen kunne udspille sig i ethvert børneværelse i Danmark: en flok børn i vild, skør og altopslugende leg. Omgivet af anseelige mængder legetøj, som er indkøbt i dyre domme – men som nu ligger ubrugt hen, eller i bedste fald anvendes på en helt anden måde end den tiltænkte.

Legetøjet, der bare ligger
- Børn behøver ikke altid legetøj, når legen kommer godt i gang, for det handler om så meget andet. Det er meget vigtigere, at der er rum til at lege, og at man har de rigtige mennesker at lege med, fortæller Karen Feder fra Designskolen Kolding, der netop har forsvaret sin PhD afhandling, ’Child-centred Design for Play.’ - Men det forstår vi voksne ikke altid, siger hun.

I sin afhandling har Karen Feder fokuseret på virksomheder, der designer produkter til børn.

- Det er ekstremt værdigivende for en virksomhed, at man fra begyndelsen designer det rigtige legetøj, der passer ind i børnenes liv og interesser i stedet for, at man langt inde i udviklingsprocessen opdager, at man er helt galt på den. Og fra et bæredygtighedsperspektiv giver det også legetøjet en længere livscyklus.

Designere i gulvhøjde
Afhandlingen præsenterer en række metoder, der – i bogstaveligste forstand – får forskeren ned i børnehøjde, når børns adfærd i leg skal undersøges og forstås. Børneperspektivet er nemlig nyttig viden, når man designer produkter og oplevelser til børn.

- De fleste voksne har glemt, hvordan det er at være barn. Derfor har jeg simpelthen bedt børnene om at tage designerne med i legen, i stedet for at de studerer på afstand. Ned på gulvet, ind i hulen, ud på legepladsen. Og designerne får en kæmpe overraskelse. Det er en fantastisk oplevelse for dem at opleve børnelivet i første parket, og det ændrer fuldstændig deres tilgang til deres designopgaver, fortæller Karen Feder, der før sin PhD var uddannet observationspædagog og designer med fokus på leg.

Med afhandlingen gør hun børnene til centrale medspillere, når det gælder om at give designerne indblik i barnelandet. Bevæbnet med lim-pistol, tape og refleksionskort hjælper børn og designere også hinanden med at bygge børne-personaer – et udtryk for børnenes billede af dem selv, som giver designeren indblik i et børneliv på godt og ondt.

Et bedre børneliv i sygesengen
Selvom afhandlingen primært har haft et kommercielt fokus, er der mange andre aktører, der kan få glæde af Karen Feders forskning.

- Organisationer som skoler og hospitalernes børneafdelinger kan også bruge metoderne til at sikre, at deres faciliteter og processer matcher børnenes behov. Et behandlingsteam på et sygehus vil fokusere på at kurere barnet – men for barnet vil der også være mange andre ting, der spiller ind, for eksempel at kunne lege og have sociale relationer, mens behandlingen står på. Her skal vi kende og respektere barnets perspektiv, siger Karen Feder.

Numser og nysgerrighed
Karen Feder har blandt andet diskuteret sin metode med DR Ultra, som kunne genkende tankegangen, fra da kanalen på et tidspunkt undersøgte, hvad børn egentlig forventede og ønskede, når det handlede om at få viden om sex fra fjernsynet.

- DR havde en masse tanker om at undersøge forskellige problemer og tage udgangspunkt i børns usikkerhed. Men da de inddrog børnene, viste det sig, at de egentlig bare gerne ville se nogle helt almindelige mennesker uden tøj på, og så stille dem nogle spørgsmål om, hvordan det hele virkede. Det resulterede i programmet ’DR Ultra Smider tøjet’.

Her slutter legen – i Kina og USA
Karen Feders studie er foregået i en dansk kontekst, men i løbet af projektet fik hun gennem tests og samtaler indblik i andre landes børnekultur – og syn på leg.

- I USA bad vi en gruppe børn i alderen 7 til 9 om at tegne deres liv. Men det kunne de ikke, fortalte de, for i USA har man ikke tradition for at tegne, som børn i Danmark jo gør, og de voksne så gerne, at børnene udtrykte sig på skrift i stedet. Og i Kina slutter legen, når man bliver omkring seks år gammel. Så ryger bamser og legetøj ud af børneværelset, og erstattes af læring.

- Men jeg kæmper for legen, fordi den er et helt centralt element i vores udvikling til kreative og selvstændige mennesker. Derfor skal vi som designere være i stand til at forstå og understøtte legen og børns muligheder for leg, siger Karen Feder.

Unik dansk tilgang til leg
Designskolen Kolding har i samarbejde med LEGO Fonden og LEGO Koncernen etableret verdens første to-årige kandidatuddannelse i design og leg. Uddannelsen former en ny generation af højt specialierede designere, som kan understøtte virksomheder og organisationer i deres mål om at støtte kunder, brugere og ansatte i at skabe en verden, som hjælper børn og mennesker generelt til at blive kreative og engagerede i at lære livet igennem.

”I Danmark har vi en unik tilgang til og forståelse for, hvad legen betyder for os som mennesker – både i forhold til skabelsen af vores identitet, i læringen og i vores relationer. Derfor har vi etableret vores Lab i samarbejde med LEGO Fonden, hvor vi skaber ny viden,” fortæller skolens rektor, prof. Lene Tanggaard, der tiltrådte posten ved indgangen til 2020.

Karen Feder har udarbejdet sin PhD i regi af Designskolen Koldings Lab for Leg og Design.