Trin 1. Hvem kan søge ind?  

Ansøgning med adgangsgivende eksamen

Du skal som udgangspunkt have en adgangsgivende eksamen for at søge om optagelse på designuddannelsen. Vi stiller ikke krav til karaktergennemsnittet i din adgangsgivende eksamen. Den skal blot være bestået.

Følgende eksaminer er adgangsgivende:

  • STX - Studentereksamen
  • HF - Højere forberedelseseksamen
  • HHX - Højere handelseksamen 
  • HTX - Højere teknisk eksamen 
  • EUX - Studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse

Desuden:

  • Færøsk studentereksamen, Grønlands gymnasiale Uddannelse (GU-eksamen), færøsk højere forberedelseseksamen, den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere handelseksamen fra Grønland, færøsk højere teknisk eksamen, den erhvervsgymnasiale uddannelses til højere teknisk eksamen fra Grønland og eksamen fra Duborg-Skolen og A.P. Møller Skolen. 
  • Gymnasiale indslusningskurser for fremmedsprogede (GIF) 
  • Dansk/Fransk Baccalaureat (DFB), Europæisk Baccalaureat (EB), International Baccalaureat (IB) eller Option Internationale du Baccalauréat (OIB), dansk-tysk studentereksamen (DIAP)
  • Udenlandsk eksamen m.v., som kan sidestilles med en dansk gymnasial eksamen, eller som Styrelsen for Internationale Uddannelser (UI) har vurderet som sammenlignelig med en dansk gymnasial eksamen. Du kan læse mere om udenlandske eksaminer på www.ufm.dk/ehb.

Har du en udenlandsk eksamen, og er du i tvivl, om den er adgangsgivende, kan du undersøge det i eksamenshåndbogen på: www.ufm.dk. Slå op under dit land og gå ind under fanen "Eksaminer". For udvalgte lande kan du også se en vejledning i downloadmenuen til højre.

Årets studenter: Hvis du afslutter din adgangsgivende eksamen efter 15. marts 2024, skal du anføre det i punkt 4 på KOT-ansøgningen. Når du har bestået din eksamen, skal du uploade dit eksamensbevis til din ansøgning på www.optagelse.dk inden 5. juli 2024 kl. 12.00.  

Dispensation for adgangsgivende eksamen

Hvis du søger ind på kvote 2 og ikke har en adgangsgivende eksamen, kan du søge om dispensation til at følge optagelsesforløbet (se vejledningen nedenfor). Som dispensationsansøger får du mulighed for at deltage i den praktiske prøve. Efter den praktiske prøve vil vi vurdere din dispensationsopgave sammen med dine opgavebesvarelser fra den praktiske prøve. Herefter vil du få svar på, om du får tildelt dispensation OG om du er gået videre til samtalen. Får du ikke dispensation, kan du ikke komme i betragtning til en studieplads.

Dispensationsansøgningen skal indeholde: 

En besvarelse af følgende opgave: "Beskriv og perspektiver i ord og billeder et af dine egne designprojekter, imens du sammenligner det med et tilsvarende projekt, du kender til”.

I din besvarelse skal du skrive, hvad du har gjort dig af tanker om dine egne designløsninger/produkter:

  • Hvorfor mener du, at din idé og dens formål er velvalgt?
  • Hvorfor er løsningen udformet som den er?
  • Hvad har du valgt/fravalgt inden for løsningens form, farve, materiale, størrelse, formål m.m.
  • Hvorfor har du valgt den sammenligning, du har?
  • Hvad fungerer, og hvad fungerer ikke ved de to produkter? 

Besvarelsen må højest fylde 3 sider med følgende fordeling: 1 side med tekst og 2 sider med illustrationer (fotografier, skitser, tegninger).

  • Et CV og en motiveret ansøgning. I din motiverede ansøgning skal du forklare, hvorfor du søger ind på designuddannelsen, og hvad du har beskæftiget dig med tidligere. Tilsammen må den motiverede ansøgning med CV højest fylde 3 A4-sider.
  • Dokumentation for uddannelse(r) du har gennemført.

Dispensationsansøgningen skal vise din evne til at arbejde og kommunikere visuelt, og vi bruger den til at vurdere dit talent og udviklingspotentiale som kommende designer. Vi vurderer også om din evne for skriftlig fremstilling er på samme niveau som en ansøger med en adgangsgivende eksamen.

Du skal uploade din dispensationsansøgning som bilag til din KOT-ansøgning. 

Ansøgningsfristen er den 15. marts kl. 12.00. Husk at sætte kryds i ”Andet adgangsgrundlag” i KOT-skemaet.

Har du fået dispensation fra os, for den adgangsgivende eksamen til designuddannelsen på Designskolen Kolding i 2022 eller 2023 skal du ikke lave en ny dispensationsansøgning.

Du skal uploade en kopi af den mail, hvori du fik dispensation som bilag til din digitale KOT-ansøgning. Journalnummeret på skemaet er dit cpr-nummer.

Vurdering af dispensationsansøgningen

Dispensationsansøgningerne vurderes af Designskolen Kolding. Svar på dispensationsansøgning: Senest 6. maj 2024. 

Sprogkrav

BA-uddannelsen foregår næsten udelukkende på dansk. Se den engelske version af hjemmesiden for de formelle sprogkrav til udenlandske ansøgere.

På bacheloruddannelsen vil nogle tekster være på engelsk. Udveksling til og fra andre universiteter ligger på 4. semester, hvor der primært undervises på engelsk.

Gå til 2. KOT-ansøgning

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille YouTube videoer