Jubilæumslegat til

Nattens Dronning

Marie Rimmen tildeles Dronning Margrethes Jubilæumslegat for smykkeserie

Dronning Margrethes Jubilæumslegat er på 25.000 kroner, og tildelingen sker på baggrund af følgende motivation:

”Nattens Dronning” er en smykkeserie bestående af 6 halskæder, der gennem æstetiske og poetiske virkemidler, hvor smykkerne ”Venter pænt”, ”Holder vejret”, ”Mærker en dirren”, ”Giver slip”, ”Luft under vingerne” og ”Morgensol møder hud” tilsammen udtrykker en transformation fra en beskyttende skal mod en tilgængelig sårbarlighed.

På eksemplarisk vis viser Marie gennem sit arbejde, hvordan smykker kan bidrage til at udtrykke og spejle følelser. Hun udtrykker dette gennem smykker, udført på et højt kunstnerisk niveau – ikke blot gennem hendes gribende formsprog og kyndige materialeforarbejdning, men ligeledes gennem et helstøbt budskab, der taler til det sårbare og mellemmenneskelige behov – behovet om at høre til og være værdsat.

Marie skriver selv om sit arbejde:

- Det har grundlæggende betydning for os som individer, hvilken sammenhæng vi bliver født ind i. Igennem mine refleksioner over arbejdstitlen ’en dronning værdig’, blev det klart for mig, at jeg ville skabe en smykkekollektion, der sætter fokus på dem, der til daglig ikke føler sig specielle eller værdige til påskønnelse. Jeg synes, at det er enhver forundt at blive set og anerkendt for den, man er, og for at få denne anerkendelse skal man turde være ærlig overfor sig selv. Vi lever i et samfund, hvor særligt ungdommen higer efter konstant anerkendelse, hvilket har medført, at mange gemmer sig bag et perfekt ydre. Jeg har arbejdet på at skabe et rum, der reflekterer det at træde ud af skyggen, blive set og føle sig særlig – måske blot for en nat. Natten er dér, hvor man er modig og tør være en anderledes version af sig selv og natten er dér, hvor man kan være ærlig og åben og lade facaden forsvinde. Dér bliver vores menneskelige uperfektheder synlige, og når vi tør vise vores sårbarhed, kan vi skabe tætte og værdifulde relationer.

Mit projekt ”Nattens dronning” er en sanselig fortælling om en transformation, hvor nattens dronning lægger sine facader og finder modet til at se sig selv i et andet lys og synliggøre dette for andre. Jeg præsenterer i projektet seks værker i et forløb, hvor en lukket form transformeres fra at være teknisk og stram frem til en blødere form, hvor også det uperfekte og skrøbelige er velkommen. Alle værker har nogenlunde det samme skelet, som man kommer tættere på igennem fortællingen.

Titlen ”Nattens dronning” kan lede tankerne hen på en flygtig oplevelse, der kun hører natten til – det er vigtigt for mig, at natten ikke blot bliver et minde, men at den kan være afsæt for en overgang til noget mere åbent, sårbart og ærligt. På den måde genkender jeg også mig selv i fortællingen. For mig handler transformationen om at gøre op med den håndværker, der altid efterstræber det perfekte og i stedet give plads til at gå mere sanseligt til værks, for på den måde at vise en blidere og mindre stringent side af mig selv som formgiver.

Legatet er et rejselegat, er på 25.000 kr. og gives til ophold udenfor Europa. Opholdet skal have relevans til accessory design og kan eksempelvis være til deltagelse i en udstilling, en dannelsesrejse, hvor modtageren udforsker accessory design i andre kulturer eller andet i relation til accessory design. Legatet går til at støtte rejse og ophold. Rejsen skal være foretaget inden 3 år efter modtagelsen af legatet, ellers bortfalder legatet. Legatet uddeles løbende af Designskolen Kolding på baggrund af en donation i 2022 fra designvirksomheden Georg Jensen til Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, som fonden videregav til Designskolen Kolding.

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille YouTube videoer