Designskolen Kolding modtager kongelig donation

Overskuddet fra Hendes Majestæt Dronningens jubilæumssmykke skal komme studerende fra Designskolen Kolding til gode

Ved en modtagelse på Amalienborg modtog Majestæten i dag en donation på 650.000 kroner fra designvirksomheden Georg Jensen til Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond.
På vegne af fondens bestyrelse videregav Dronningen ved samme lejlighed donationen til Designskolen Kolding, som vil bruge beløbet til at oprette legater til unge, lovende studerende inden for smykkedesign og andet kropsbåret design.
Majestæten overrakte donationen til Designskolen Koldings chef for uddannelse, Eva Kappel, og rektor Lene Tanggaard:

- Donationen har meget stor værdi, den giver os en unik mulighed for at bakke op om vores særligt talentfulde studerende, som arbejder i smykke- og accessory-feltet, og som ønsker at dygtiggøre sig gennem studier i udlandet – fagligt såvel som personligt, siger en meget beæret Lene Tanggaard.

Som den eneste uddannelsesinstitution i Danmark tilbyder Designskolen Kolding en accessory-linje på højeste videregående niveau. Donationen gør, at designskolens talentfulde studerende kan drage udenlands for at eksperimentere med andre formudtryk og fordybe sig i nye håndværkstilgange og produktionsteknikker, og dermed være med til fortsat at udvikle den stærke, danske tradition for smykke- og accessoiresdesign.

Georg Jensens jubilæumssmykke blev lanceret i forbindelse med Dronningens 50-års Regeringsjubilæum. Smykket var resultatet af en national designkonkurrence, hvor opgaven lød på at designe et smykke som en hyldest til Majestæten. En del af overskuddet fra salget af jubilæumssmykket blev doneret til Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond.

Donationsoverrækkelsen fandt sted tirsdag den 8. november. Til stede ved overrækkelsen på Amalienborg var CEO i Georg Jensen Mehul Tank, creative director i Georg Jensen Ragnar Hjartarson, rektor for Designskolen Kolding Lene Tanggaard og chef for uddannelse på Designskolen Kolding Eva Kappel.

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille YouTube videoer