Design for Planet

Kandidatuddannelse

Fakta

Varighed
4 semestre (120 ECTS)
Sted
Designskolen Kolding
Ansøgningsfrist
1. maj kl. 12.00
Optagelsesprøve
Ja
Semesterstart
September 2018

Om uddannelsen

Designskolen Kolding har arbejdet med bæredygtighed i forskning, uddannelse og udviklingsprojekter gennem mere end 20 år. Vi tror fuldt og fast på, at en bæredygtig strategi er nødvendig, hvis vi ønsker at løse verdens udfordringer i forhold til ressourcer, arbejdsforhold og forurening.

Med uddannelsen i Design for Planet tilegner du dig bæredygtighed som et mindset i forhold til at arbejde som designer. Det gør dig i stand til at skabe nye og vedkommende produkter og services, som er meningsfulde for brugerne samt nye typer af forretningsudvikling inden for eksempelvis cirkulær økonomi og deleøkonomi. 

Som en del af uddannelsen kommer du også til at arbejde med udvikling og facilitering af bæredygtige strategier i eksisterende virksomheder og produktioner.

Nøgleord:

  • Materialeforståelse og -udvikling
  • Brugerundersøgelser
  • Værdikæder
  • Forretningsmodeller og cirkulær økonomi
  • Koncepter og fremtidsscenarier

Udvalgte kandidatprojekter

Design for People understøtter og udfordrer fagområderne industrielt design, modedesign, tekstildesign, accessory design og kommunikationsdesign og lægger dermed op til faglig fordybelse i den tværgående specialisering.

Vi har samlet en række udvalgte kandidatprojekter, der afspejler bredden og dybden i uddannelsen.

Udvalgte kandidatprojekter

Værksteder på Designskolen Kolding

I Designskolen Koldings værksteder kan du arbejde med materialer og producere prototyper og konstant udvikle dit talent i relation til netop dit speciale.

Værksteder på Designskolen Kolding

Søg ind

Vi optager studerende baseret på talent og motivation. Så hvis du har en relevant uddannelse (bachelor eller tilsvarende), så send din ansøgning til os senest 1. maj kl. 12.00.

Kontakt

For spørgsmål vedr. optag kontakt Karina Sørensen eller Esther Fuchs.
For spørgsmål vedrørende samarbejder kontakt Eva Kappel.

Gå til Design for People