Forsknings- og udviklingsprojekt

Plant a Seed - Dystopia

Deltagere fra Designskolen Kolding
Lise Connard
Shamir Khan
Liv Eskholm
Forsknings- og udviklings projekttype
Design Camp
Forskning og udvikling
Projektperiode
2017
Projektledelse

Liv Eskholm, Lykke Kjær

Samarbejdspartnere
Børnehaven Løvetand
Baggrund
Børnehavebørn diskuterer genanvendelse gennem leg. Det gør de gennem et spil udviklet af designstuderende. Et spil omkring sortering af affald for 3-6-årige.

“Jeg blev meget begejstret over at se hvordan et spil kan fange børnenes opmærksomhed, og det faktum at det skaber et link mellem læring omkring affaldssortering, samtidig med at aktiviteten rummer leg og fysisk aktivitet.”

Jannie Stenholt Gundelach-Taabbel, Souchef, Børnehaven Løvetand

“Vi fik en kompetent teamplayer, og vi fik nogle konkrete resultater.”

Torsten Zink Sørensen, coordinator in climate and sustainability, Kolding Municipality

“Det var sjovt at man skulle samle skrald og gøre jorden ren. Der var mange flotte farver. Det var rigtig meget sjovt så jeg ville gerne spille det mange gange.”

Villads 5 år, Børnehaven Løvetand

“Det var sjovt fordi der var en kæmpe tegning - den drillede os. Der var lilla skrald vi skulle putte i den lilla skraldespand. Vi skulle gøre jorden glad. Vi spillede mange gange fordi det var så sjovt - rigtigt sjovt.”

Sasha 4 år, Børnehaven Løvetand

Om Plant a Seed

Kolding Kommunes Miljø- og Bæredygtighedsafdeling har et ønske om, at give pædagogerne redskaber, så børn gennem leg kan reflektere over, hvordan vi passer bedre på vores klode.

Projektets mål og formål

Målet er at udvikle metoder der motiverer børnene til refleksion, leg og fysisk bevægelse, med temaet genbrug som omdrejningspunkt.

Projektets metoder og resultater

Designstuderende udvikler og tester i samarbejde med Børnehaven Løvetand, et brætspil for 3-5 årige, der gennem leg vækker børns interesse for affaldssortering. I spillet sorterer børnene affald i forskellige fragmenteringer og jorden kvitterer med at smile til alle, som en anerkendelse af deres flittige indsats. For at teste spillets grad af fysisk bevægelse, lavede vi en prototype på 3x3 meter, og prøvede spillet med pædagoger og børn i Børnehaven Løvetand. Spillet skaber stor nysgerrighed og ærlighed fra børnene, og mange gode forslag til, hvordan og hvorfor vi sorterer ting.

Vil du vide mere?

Kontakt

Liv Johanne Eskholm
Lab for Bæredygtighed og Design

Liv Johanne Eskholm

Studielektor, Studieretningsansvarlig for accessory design, underviser Design for Planet og accessory design