Design for People

Kandidatuddannelse

Fakta

Varighed
4 semestre (fuldtidsstudie) eller 8 semestre (erhvervskandidat) / 120 ECTS
Sted
Designskolen Kolding
Ansøgningsfrist
1. maj kl. 12.00
Optagelsesprøve
Nej
Semesterstart
September 2018

Om uddannelsen

Hvorfor
Design for People er målrettet en mere socialt bæredygtig fremtid. Vi har fokus på at udvikle mere ligeværdige og værdige samfund for mennesker at leve i. Globalt set befinder vi os i en tid, hvor der, som aldrig før, er brug for nye måder at gøre tingene på. Der er brug for udtænkning af nye produkter, som kan løse konkrete udfordringer, og systemer, processer eller metoder, der kan ændre uhensigtsmæssig adfærd og fastlåste situationer.

Designfaget har brug for at være medspiller i denne udvikling, og verden har brug for designtænkning og designkompetencer til at komme med nye bud på løsninger af komplekse problemstillinger. Som designere er vi derfor både for fagets og for verdens skyld forpligtet til at deltage aktivt i de udfordringer, vi står overfor netop nu. Uddannelsen adresserer da også både direkte og indirekte FN’s 17 verdensmål, som opfordrer alle lande i verden til at påtage sig et fælles ansvar og indstille sig på at producere, forbruge og agere bæredygtigt.

På Design for People er der ikke kun fokus på udsatte borgere og den offentlige sektor, da design for social innovation er relevant for alle mennesker, og flere og flere virksomheder arbejder målrettet med social bæredygtighed.

Hvem
Design for People er rettet mod dig, som er fagligt modig med en social og samfundsmæssig bevidsthed, og som gennem en undersøgende, kritisk og åben tilgang ønsker at fokusere din designpraksis mod sociale agendaer i et tværfagligt forum.

Der optages studerende fra alle fire af skolens egne bachelor-retninger samt studerende fra andre discipliner, der kan opfylde optagelseskravene ved at vise designforståelse, der matcher et bachelor-niveau i design.

Hvad
På Design for People tager vi afsæt i designtænkning og 'design doing' til at identificere, tilgå og arbejde med sociale og samfundsmæssige udfordringer, og du vil som studerende blive udstyret med viden, evner og faglig selvtillid til at kunne udfordre status quo og lede os mod en mere social bæredygtig fremtid.

Vi arbejder inden for forskellige domæner, hvor design kan have 'social impact' gennem tematiske tilgange som: Empathic design, critical design, speculative prototyping, collaborative consumption, participatory design, co-design og design activism.

Du vil undersøge nye og konkrete måder til at imødekomme visioner om en social bæredygtig fremtid gennem fokus på design, kreativitet, empati, etik, innovation, kritisk tænkning og aktivisme.

Undervisningen på Design for People indeholder både design af produkter, services, metoder, processer, systemer og oplevelser, der kommer med nye forslag, som forbedrer eller udfordrer eksisterende løsninger eller forhold.

Hvordan
Du vil blive undervist af danske og internationale, højt kvalificerede undervisere fra både den akademiske og den praktiske verden. På Design for People opfordrer vi til kritisk tænkning om sociale agendaer og integrerer kernen af design ved at fokusere på, hvordan ting burde være. Det gør vi i samarbejde med partnere som kommuner, NGO'er, virksomheder og sundheds- og omsorgsinstitutioner.

Undervisningen vil bestå af en blanding af forelæsninger, seminarer, workshops samt individuelt og gruppebaseret projektarbejde.

Modul 1: Situating social design
Understanding the contextual changes in design and the role of the designer.
 
Modul 2: Emphatic Equality
Focusing on using design as a lever for empowering people in challenging situations
 
Modul 3: Critical Framing
Challenging current social issues, to be addressed by design practice
 
Module 4: Collaborating Real Time
Mastering complexity, dynamics and collaboration through direct engagement
 
Module 5: Cultural change
Exploring design as a cultural impactor
 
Module 6: Deep research
Advancing the designer as producer and communicator of new knowledge

Søg ind

Vi optager studerende baseret på talent og motivation. Så hvis du har en relevant uddannelse (bachelor eller tilsvarende), så send din ansøgning til os senest 1. maj kl. 12.00.

Udvalgte kandidatprojekter

Design for People understøtter og udfordrer fagområderne industrielt design, modedesign, tekstildesign, accessory design og kommunikationsdesign og lægger dermed op til faglig fordybelse i den tværgående specialisering.

Vi har samlet en række udvalgte kandidatprojekter, der afspejler bredden og dybden i uddannelsen.

Udvalgte kandidatprojekter

Værksteder på Designskolen Kolding

I Designskolen Koldings værksteder kan du arbejde med materialer og producere prototyper og konstant udvikle dit talent i relation til netop dit speciale.

Værksteder på Designskolen Kolding

FAQ

Kontakt

For spørgsmål vedr. optag kontakt Karina Sørensen eller Esther Fuchs.
For spørgsmål vedrørende indhold og samarbejder kontakt Anne Corlin.

Gå til Design for Planet