Forsknings- og udviklingsprojekt

Køkkenfortællinger

Deltagere fra Designskolen Kolding
Projektperiode
2014
Projektledelse

Designskolen Kolding

LAB
LAB for Socialt Design
Samarbejdspartnere
Bostedet Skansebakken
Eksterne links
Projekt rapport
Baggrund
Skansebakkens beboere er svært handikappede, fysisk og psykisk. Mange af dem kan ikke spise "almindelig" mad, fx. hele kogte grøntsager, bøffer osv., men skal have maden blendet. Hvad betyder det for beboernes oplevelse af maden og spisesituationen? Og hvad betyder det for medarbejderne og deres arbejdsgange og interaktion med borgerne?

Køkkenfortællinger

Designskolens Lab for Socialt Design undersøger, hvordan madoplevelsen og det, der er rundt om, kan genbesøges og genopfindes på Skansebakken, et bosted for udviklingshæmmede i Brejning. Køkkenfortællinger vil udvikle positive fortællinger og relationer, der er forankret i Skansebakkens hverdag i og omkring bl.a. madoplevelsen for stedets beboere.

Skansebakkens beboere er svært handikappede, fysisk og psykisk. Mange af dem kan ikke spise "almindelig" mad, fx. hele kogte grøntsager, bøffer osv., men skal have maden blendet. Hvad betyder det for beboernes oplevelse af maden og spisesituationen? Og hvad betyder det for medarbejderne og deres arbejdsgange og interaktion med borgerne?

Nye, holistiske løsninger

Det vil teamet fra Lab kigge nærmere på i projektet. De vil bl.a. lave undersøgelser af funktioner, aktiviteter, sociale forhold og menneskelige relationer på bostedet, for at finde frem til de interaktioner, der sker før, under og efter, at man spiser. Målet er at designe nye løsninger til glæde for både beboere og medarbejdere på Skansebakken. Projektet benytter en holistisk tilgang til køkkenfortællinger og madoplevelsen, og ønsket er også at finde den mening og sammenhæng, der potentielt findes mellem de forskellige køkkener på Skansebakken.

I løbet af projektet arrangerer Lab-teamet en række workshops på og med bostedet. Workshoppene suppleres af observationer og interviews, analyser og prototyper.

Resultater

En beskrivelse af projektet er erfaringerne er samlet en rapport, hvori det bl.a. konkluderes, at borgerne nu oplever bedre måltider. - Projektet er gået fra at handle om (ikke-eksisterende) blender-køer til at handle om måltidsråd, der medtænker holistiske løsninger med fx tværfaglige samarbejder og helhedstænkning i forhold til måltidet. Typisk er det først nu, i afslutningsfasen, den rigtige forandring skal ske. Det er nu, hvor man har fundet kernen til den mulige positive forandring, at arbejdet og implementeringen skal ske, og dette arbejde gøres af Skansebakken selv. Dette kræver selvfølgelig et stort stykke arbejde af Skansebakkens medarbejdere, men ikke mindst også af Skansebakkens ledelse, der skal facilitere denne proces.

Designskolen gentager succesen

Det er ikke første gang, at Designskolens Lab samarbejder med Skansebakken. Projektet Design af Relationer løb i perioden 2012-2013, hvor Skansebakken, Vejle Kommune, Socialstyrelsen og Designskolen Kolding samarbejdede om at give borgerne på Skansebakken et rigere liv med flere sociale relationer.

Design af Relationer vandt KL's Innovationspris 2013.

Vil du vide mere?

Kontakt

Laila Grøn Truelsen
Lab for Socialt Design

Laila Grøn Truelsen

Studielektor, studieretningsansvarlig kommunikationsdesign og underviser Design for People