’Model og materiale’ – Salatbestik

BA-kursus: ’Model og materiale’ – Salatbestik, accessory design og industrielt design, Bachelor 1. år
Baggrund

Under kurset eksperimenterer de studerende med formgivning i værkstedet Fine Craft Studio.

Embla Liv Beckers messingbestik, ’Spines’, er uregelmæssigt – detaljeret – naturligt. Formet som forskellige rygrade. 

Johanne Roses messingbestik er dynamisk – legende – markant. Visuelt bombastisk og let i hånden. 

Rasmus Vejlgaard Skeems mahogni- og messingbestik er geometrisk – asymmetrisk – med struktur. Der er ingen perfekt spejlingsakse, men skarpe buk i træet og metallet. 

Annika Kjær Larsens messingbestik, ’Helix’, er let – elegant – raffineret. Let i hånden med buet skaft og børstet overflade. 

Sidsels Hester Schmidts messingbestik er ufunktionelt – ubehageligt – hårdt. Spidse pigge gør det ubehageligt i brug.    

Alberte Bremland Sørensens horn- og messingbestik er intuitivt – sanseligt – sympatisk. Blødt bestik tiltænkt blinde med nitter som Braille.