Begivenhed

Bogreception: This Is Why You Love LEGO

Dato
29 okt. 2026
15:00 - 17:00
Sted
Designskolen Kolding - Auditoriet, Ågade 10, 6000 Kolding

Derfor elsker alle LEGO

LEGO har formået at skabe idérigdom, kreativitet og engagement for mennesker over hele verden og i alle aldre. Men hvad er det, der sker, når en person får en bunke LEGO-klodser foran sig, og hvordan skaber byggeklodserne en kreativ dynamik, der får så mange mennesker til at købe og lege med gennem så mange år?

Det er nogle af spørgsmålene bag designforsker Jess Uhre Rahbeks nye bog This Is Why You Love LEGO. Gennem tre års arbejde tæt på LEGO har han observeret og analyseret, hvad der sker, når mennesker bygger og interagerer med produkterne. 

I den nye bog This Is Why You Love LEGO, der udkommer på det amerikanske universitetsforlag MIT Press, præsenterer Jess Uhre Rahbek indsigter fra sin forskning i, hvordan LEGO skaber leg, idéer og engagement. Han sætter ord på nogle af de mekanismer, der gør legen vedkommende og får den til at fortsætte over hele verden.

Den 29. oktober lanceres bogen på Designskolen Kolding, hvor Jess Uhre arbejder som designforsker. Han møder LEGO-designeren Luka Grkovic i en samtale om LEGO, fortællingen om hans forskning og om, hvordan man designer noget, andre får lyst til at gå på opdagelse i.

Du behøver ikke arbejde med legetøj for at få noget med hjem. Bogen og oplægget giver et sprog for, hvordan design kan invitere mennesker til at deltage og bidrage med deres egne idéer. Den indsigt kan være relevant langt ud over LEGO; alle steder, hvor vi gerne vil skabe mere idérigdom, engagement og give kreativiteten plads.

Vi stiller 100 kilo LEGO frem i rummet til lanceringen
Byg gerne med, mens du lytter. Så kan du selv undersøge, hvad der sker, når en klods får dig til at ændre plan.

Vi håber, du har lyst til at være med til en eftermiddag med samtale, inspiration og LEGO mellem hænderne.

Vi glæder os til at se dig den 29. oktober.

Kontakt

Jess Uhre Rahbek
Jess Uhre Rahbek
LAB for Play Design
Jess Uhre Rahbek
Adjunkt, LAB for Play Design