
Et smukt møbel og en følelse af 'hjemme'
The Scarcity Table lyder navnet meget sigende på Hector Grundtdal Grønborgs bachelorafgangsprojekt fra Designskolen Kolding i 2021, som nu er finalist til en Danish Design Award i kategorien Feel Good - Furniture. Scarcity betyder mangel, og er et bord produceret med affaldsmaterialer og designet til at give mulighed for fleksibel produktion. Intet stykke af trækonstruktionen er længere end 65 cm. Det gør indkøbsprocessen nemmere og letter produktionen i en tid med knaphed på materialer.
Juryen siger om bordet:
- Dette er en meget medfølende, smuk og direkte måde at genbruge materialer på - både nyt affald, gammelt affald og afskårne materialer. Spisebordet balancerer den rette mængde enkelhed og alligevel med en række detaljer. Det er et fascinerende og innovativt møbel, der får dig til at føle dig godt tilpas. Derudover opnår den høje karakterer for at imødekomme det globale og presserende behov for at genbruge eksisterende ressourcer.
Stort tillykke til Hector.
Hvordan kan vi bringe følelsen af ’hjemme’ med os, den dag vi tager en envejsbillet til Mars for at kolonisere planeten? Med Space Sencescapes har Maria Anna Jedryszek forsket i fortællinger fra folk, der har levet i andre ekstreme miljøer, som en ubåd eller i streng karantæne, og udviklet en personlig ’Mindekapsel’, der medbringer den trygge følelse, duft eller erindring om det hjemlige. Projektet er spekulativt design, der har til hensigt at skabe opmærksomhed og diskussion om vigtigheden af mentalt helbred under ekstreme forhold. Maria Anna Jedryszek tog afgang fra Designskolen Kolding i 2021 med speciale i industrielt design og Design for People.
Juryen siger:
- Space Sensecapes konceptet rejser spørgsmålet: hvordan skaber man et hjem for overlevelse på andre planeter? Projektet åbner op for forestillingen om alternative måder at leve på og de risici det medfører. Projektet viser, at det at sanse er del af at være menenske.
Stort tillykke til Maria Anna.
Integration med nål og tråd
Også tillykke til tidligere studerende på Designskolen Kolding, Solveig Søndergaard, der har etableret SHEWORKS ATELIER i samarbejde med Kolding Kommune Jobcenter. SHEWORKS er et lokalt designstudie, som skaber smukke cirkulære produkter, fremstillet af indvandrer- og flygtningekvinder for derigennem at gøre dem frie og selvstændige. Juryen har nomineret SHEWORKS i kategorien Visonary Concepts med følgende begrundelse:
- Et stjerneeksempel på, hvordan en virksomhed skaber værdi ud over mål. Dette initiativ er afgørende på så mange måder. Det er et vigtigt skridt i retning af at integrere flygtninge i samfundet ved at sætte dem i stand til at arbejde, tjene deres egne penge og lære nye færdigheder. En virkelig værdig måde at bringe disse kvinder ind på det danske arbejdsmarked. Ydermere er juryen enig i, at løsningen også skal have ros for at opfylde tekstil- og møbelindustriens cirkulære dagsorden og for at være med til at hindre, at et traditionelt håndværk uddør.