Talent for pels
Pels er rasende populært. På de internationale catwalks spankulerer den ene pelsrobe efter den anden ned ad podiet og vinder større og større indpas hos modedesignerene. Årets modeuge CPH Fashion Week blev derfor meget passende skudt i gang med Kopenhagen Furs nyeste designprojekt ’Imagine Talent 2015’, hvor 21 studerende giver deres bud på fremtidens pelsdesign. De studerende er håndplukket på førende designuniversiteter verden over, hvor de tre af dem er fra Designskolen Kolding.
Imagine Talent har til formål at etablere tidligere samarbejder med nogle af de mest lysende designtalenter, universiteterne har at byde på, fortæller Michael Stadi, leder af KICK, Kopenhagen Furs internationale center for kreativitet.
- På denne måde møder vi de studerende i deres udviklingsproces og bygger bro mellem pelsbranchen og de studerende i et tidligt stadie. Gennem undervisning og kreativt samspil tilskynder vi de unge til at tænke pels ind i deres design og se pels som et spændende, funktionelt og uforudsigeligt materiale, der kan være med til at løfte deres unikke udtryksform op på et nyt plan, fortsætter han.
Fra Designskolen Kolding deltog Solveig Stilling, Ramona Reile og Pernille Sax. Fredag den 6/02/kunne man opleve deres bud på fremtidens pelsdesigns, da Imagine Talent udstillingen åbnede op for alle interesserede i Designskolen Koldings kantine.
De deltagende designskoler:
Royal College of Art (England)
Atelier Chardon Savard (Frankrig)
Tsinghua University (Kina)
Seoul National University (Sydkorea)
Mode Gauken Tokyo (Japan)
Designskolen Kolding (Danmark)