12 jan. 2026 /
Bevica Fonden lancerer nyt ph.d.-call: 10,5 mio. kr. til forskning i universelt design
Bevica Fonden åbner nu for ansøgninger til en ny ph.d.-runde med fokus på universelt design. Der er i alt afsat 10,5 mio. kr. til forskning, der kan styrke vidensgrundlaget og udviklingen af et mere inkluderende og ligeværdigt samfund
Af
Siggie Sørine Bolander Jakobsen
Universelt design er et designprincip, der sigter mod at skabe løsninger, som er brugbare og tilgængelige for alle uanset individuelle forudsætninger
Vores omgivelser er ofte designet til en standardiseret og fuldt funktionsdygtig krop. Med dette call ønsker Bevica Fonden at fremme forskning, der udforsker, udvikler og gentænker universelt design på tværs af fagligheder – både teoretisk, praksisnært og innovationsorienteret.
Hvem kan søge?
- Ansøgere fra alle relevante fagområder
- Kandidatgrad (eller tilsvarende) ved ansøgningsfrist
Det er muligt at søge alle ph.d.-modeller (5+3, 4+4, 3+5)
Det er en fordel, men ikke et krav, at ansøger eller hovedvejleder har deltaget i Bevica Scholarship Programme.
Ph.d.-projekterne skal bidrage med ny viden om universelt design i en dansk kontekst og adressere professionelle eller samfundsmæssige problemstillinger relateret til mennesker med funktionsvariationer.
Ansøgningsfrist: 1. juli 2026
Designskolen Kolding opfordrer alle interesserede – studerende, forskere og samarbejdspartnere – til at overveje at søge.
Deltag i online informationsmøde
Bevica Fonden afholder et online informationsmøde om ph.d.-call’et den 28. april kl. 15.00-16.30.
Har du yderligere spørgsmål kan du kontakte projektudvikler René Sørensen Overby, rene@bevica.dk / 22 58 26 48.
Læs mere og tilmeld dig info-mødet her
Læs mere om Designskolen Koldings Ph.d.-uddannelse
Ph.d.-uddannelse