Designerens nye rolle – fra formgiver til samfundsaktør
Jubilæet fejres med blikket rettet fremad. For hvis designhistorien er rig på form, funktion og æstetik, er nutiden præget af nye krav som bæredygtighed, ansvarlighed og kompleksitet. Spørgsmålet er ikke længere kun, hvad designere skaber, men hvilken rolle de spiller i samfundet.
Håndelig oprustning
Blandt dagens oplægsholdere var museumsdirektør på Trapholt Karen Grøn. Og hun er ikke i tvivl. Der er brug for håndelig oprustning, hvis samfundet skal rustes til en mere bæredygtig fremtid. Flere mennesker skal have erfaring med selv at skabe og ikke kun forbruge.
- I en tid præget af automatisering og effektivitet bliver skabende praksisser en modkraft, der forbinder mennesker, materialer og mening. Når vi er skabende i kontakt med materialer, opbygger vi respekt for verden og forståelse for begrænsninger, og det er i sig selv en etisk erfaring. En ting er at vi har brug for professionelle, men vi har også brug for at den brede befolkning har denne tilstedeværelse i tilværelsen i form af amatørens skabende praksisser – ikke så meget for det færdige produkt men som en skabende praksis og tilstedeværelse i verden.
For Karen Grøn er håndværk ikke blot teknik, men en praksis og et verdenssyn. At arbejde med materialer skaber forståelse for tid, kvalitet og ansvar, og netop derfor rummer håndværket et etisk potentiale, som samfundet har brug for at genopdage. Samtidig peger hun på, at designere, kunsthåndværkere og kunstnere spiller en særlig rolle i den udvikling.
- Som professionel kunsthåndværker har man også et ansvar. Ikke kun for sit eget værk, men for at dele sin viden og det kan både være gennem undervisning og gennem inspiration når man skaber udstiller det virtuose lød det fra Karen Grøn.
I hendes perspektiv er håndelig oprustning dermed ikke et nicheanliggende for de få, men en bred samfundsmæssig opgave. Når flere mennesker får mulighed for at arbejde med materialer og processer, styrkes både forståelsen for verden og evnen til at tage ansvar for den. Her bliver forståelsen af kunsthåndværkerens rolle udvidet fra udelukkende at være formgiver af objekter til aktiv formidler af en praksis og måde at være i verden på.
"I en tid præget af automatisering og effektivitet bliver skabende praksisser en modkraft, der forbinder mennesker, materialer og mening," sagde museumdirektør på Trapholt Karen Grøn på dagens fagseminar.
“Det giver god mening, at seminaret denne gang blev afholdt på Designskolen, set i lyset af temaet “Designerens nye rolle – mod en bæredygtig fremtid”. Her uddannes fremtidens designere, og samtidig er skolen adgangsgivende til direkte optagelse i foreningen for både studerende og færdiguddannede. Foreningen har et stærkt fokus på uddannelserne af både designere og kunsthåndværkere, og derfor er det vigtigt, at vi samarbejder om fælles dagsordener, så vi står stærkere sammen politisk.”
Værkstedet i tæt forbindelse med verden udenfor
Mens fremtidens kunsthåndværkerrolle for Karen Grøn tager afsæt i håndens arbejde og det etiske ansvar, der følger med, formes den ifølge en anden af dagens oplægsholdere, lektor i bæredygtighed på Designskolen Kolding Morten Krogh Petersen, i uddannelsernes tætte forbindelse til verden og de systemer, design indgår i.
Morten Krogh Petersen peger på, hvad æstetik og kunsthåndværk gør i verden som det interessante. Designunddannelse handler ikke alene om at lære de studerende om form og funktion, men om de praksisser og systemer, design er med til at skabe. I sit oplæg sagde Morten Krogh Petersen blandt andet:
- Design former praksisser – og dermed også samfund. Derfor handler designerens rolle i dag ikke kun om, hvordan man designer, men om hvad det giver mening at bringe ind i verden.
På Designskolen Kolding er verden uden for skolen ikke en case, men en forudsætning for undervisningen. Samarbejde med virksomheder, offentlige institutioner, organisationer og borgere er integreret i undervisningen, netop fordi designere i dag skal kunne navigere i komplekse virkeligheder med mange aktører og modsatrettede interesser.
- I dag designer vi ikke enkeltstående løsninger. Vi designer ofte i og med ultrakomplekse projekter, hvor det, der måske er en løsning for en aktør, er et problem for en anden. Det stiller helt nye krav til designerens forståelse af sammenhænge, kontekster og konsekvenser, forklarede Morten Krogh Petersen og understregede, at designerne ikke blot forfiner det enkelte produkt til de systemer og relationer, design indgår i. Fremtidens designer skal ikke alene kunne skabe form, men også tage stilling, arbejde tværfagligt og forholde sig til de samfundsmæssige og politiske konsekvenser af det, der bringes i verden
Karen Grøn og Morten Krogh Petersen deler erkendelsen, at kunsthåndværk og design i dag rækker langt ud over formgivning – og at fremtidens designer må forstå sig selv som en aktiv medskaber af både samfund, fællesskaber og bæredygtige måder at leve på.
"Design former praksisser – og dermed også samfund. Derfor handler designerens rolle i dag ikke kun om, hvordan man designer, men om hvad det giver mening at bringe ind i verden," sagde Morten Krogh Petersen, lektor i bæredygtighed og design på Designskolen Kolding.
Oplægsholdere og udstillere
Udover oplæg fra Karen Grøn, museumsdirektør på Trapholt, og Morten Krogh Petersen, lektor på Designskolen Kolding, fortalte korpussølvsmed Lone Løvschal, vinder af biennaleprisen 2025, og tekstildesigner Emilie Palle Holm om deres værker på Biennalen for Kunsthåndværk & Design, som kan opleves på Glas – Museet for Glaskunst i Ebeltoft frem til 22. februar 2026.
Afgænger fra Designskolen Kolding Emilie Palle Holm var blandt dagens oplægsholdere og udstiller også på Biennalen for Kunsthåndværk & Design. Emilie Palle Holm var nomineret til Biennaleprisen 2025 for sit værk ’WOVEN VOXEL’. Priskomitéens beskriver det som "et fascinerende tredimensionelt værk i jacquardvævning. Hun har ikke kun transformeret en flade til form. Hun har skabt et unikt og enestående værk, som drager sanserne og skaber rumlige oplevelser. Hvor end vi står, er både den håndværksmæssige og den æstetiske oplevelse ny, hvor der balanceres mellem det kontrollerede og et mere opløst formsprog, som bliver til et rumligt univers af rytmisk bølgende forløb af farvekompositioner og mønstre. Emilie Palle Holm fortjener fremhævelse for sit originale udtryk, som opstår i samspillet mellem maskinens digitale muligheder og det klassiske kunsthåndværk.”
