Den amerikanske designer og forfatter Cas Holman har samarbejdet med Designskolen Kolding i de ti år, Play-Design har eksisteret. Hun husker stadig telefonsamtalen, der satte det hele igang i sin tid, som en begivenhed, der satte fut i tankerne og i arbejdet med at skabe en designfaglig linje med legende tilgang. Fordi, det næsten er "radical" - normnedbrydende - at foreslå leg som metode til voksne mennesker.
”Der var nogen, der ville lege!”
”Jeg var faktisk lidt ved siden af mig selv, da jeg havde afsluttet samtalen med Designskolen i Kolding dengang. Det var en oplevelse af, at der var andre end mig, der kunne se mulighederne i at arbejde med kombinationen af leg og designfaglighed. Det var en vild oplevelse. Der var nogen, der ville lege.”
Cas Holman husker stadig den første samtale med Designskolen Kolding tydeligt. Det var i 2016, og hun kendte hverken rigtigt Kolding eller Designskolen. Det betød ikke noget. For noget stod klart efter den samtale: en tanke, hun selv havde arbejdet med, fik pludselig genlyd.
”Jeg var vildt begejstret, fordi det både gav mening og føltes nødvendigt. Det, der for alvor føltes nyskabende, var forskningsdelen. At gøre det til en designdisciplin. Det gav en tyngde og en alvor, som legen sjældent får af sig selv. Jeg oplever stadig, at jeg må legitimere legen for at kunne arbejde med den. Derfor gjorde det et enormt indtryk på mig, at nogen ville skabe et helt program,” husker hun.
Den danske forbindelse
I den anden ende af samtalen sad Karen Feder på Designskolen Kolding med en lignende oplevelse. Hun kom fra en pædagogisk baggrund, og for hende gav mødet mellem leg og design mening.
”Der var en klar følelse af genklang i det med det samme. I Danmark står vi med en stærk designtradition og en dyb respekt for leg, så koblingen gav dyb mening, så snart den blev formuleret. Reaktionen var ofte den samme: selvfølgelig. Forbindelsen lå der allerede, men sproget for den manglede. Det har vi fundet hen over årene sammen med blandt andre Cas, og da ordene først kom, begyndte feltet også at træde frem.”
Det blev begyndelsen på et felt, der siden er blevet udviklet, afprøvet og fyldt med erfaring, sprog og retning. I dag står Play-Design som en måde at arbejde med design på og som et blik på, hvordan mennesker i alle aldre lærer, skaber og finder vej.
Lektor Karen Feder var i den anden ende af telefonsamtalen, som Cas Holman stadig husker som noget særligt. Når hun skal beskrive Play-Design med ét ord, vælger hun "togetherness".
Radikal tilgang til samtiden
For Cas Holman handler det netop om det. Play-Design er mere end produkter og metoder. Legen er både en arbejdsform og en måde at forstå mennesker på. Det ligger i designprocessen for hende, og i de rum, hun skaber for andre. Når hun taler om leg, taler hun også om frihed, nysgerrighed og om at give mennesker plads til selv at finde vej.
”Verden omkring os er optaget af effektivitet og produktivitet til en grad, hvor det at lege eller bare drive lidt rundt i fem minutter hurtigt bliver set som spild af tid. Derfor kan det virke normbrydende, eller ligefrem radikalt, at foreslå noget så nyttesløst som leg i et samfund, der er gearet til at producere i et rasende tempo. Jeg vil egentlig bare sige, at leg er en grundpille i det at være menneske. De sidste ti års arbejde her i Kolding har blandt andet vist, at der er værdi i at begynde på noget, uden at kende resultatet på forhånd. Det er essensen af Play-Design for mig,” forklarer hun.
Det er en pointe, der måske rammer noget meget genkendeligt i mange af os. Vi vil gerne have noget ud af tiden. Noget ud af træningen. Noget ud af stilheden. Noget ud af det hele. Midt i det bliver det sværere at gå ind i noget, før meningen er på plads.
Der skal være tid til lidt pjat
Cas Holman sætter det selv på spidsen med nogle hverdagsagtige billeder. Vi glemmer at sløse lidt, og det siger noget ret præcist om voksenlivet og vores samfundsindretning lige nu:
”Vi lever i nogle vilkår, som giver mindre plads til leg. Produktivitet fylder mere, effektivitet fylder mere, og mange oplever også en voksende usikkerhed i verden omkring dem. Det gør det sværere at føle sig tryg nok til at lege. Derfor bliver legen heller ikke bare noget, der opstår af sig selv. Den må i højere grad vælges til og opsøges bevidst,” siger Cas Holman.
Cas Holman mener, at vi lever i nogle vilkår, som giver mindre plads til leg. Produktivitet fylder mere, effektivitet fylder mere, og mange oplever også en voksende usikkerhed i verden omkring dem. Som hun siger: hvis noget føles som et sted, hvor det ville være upassende at begynde at lege, så er det lige præcis der, der er behov for at begynde.
Det samme blik går igen i hendes bog Playful: How Play Shifts Our Thinking, Inspires Connection, and Sparks Creativity fra efteråret 2025. Her rykker hun legen ind i voksenlivet. Bogen er fuld af historier fra hendes eget designarbejde, men den er skrevet til langt flere end designere for at ruske op i forestillingen om, at leg hører børn til, forklarer hun:
”Bogen er mindre en traditionel designbog og mere en bog om voksne og leg. Den er fuld af historier fra mit designarbejde, men det, jeg gerne vil med den, er at hjælpe voksne med at finde tilbage til deres egen leg. Pointen er, at leg ikke kun hører børn til. Den følger os hele livet og er med til at forme, hvordan vi lærer, skaber forbindelse og finder vej.”
Hvad nu hvis...
Hos Holman følger legen os gennem hele livet. Det er også dér, hendes blik møder Helle Marie Skovbjergs. Som Danmarks første, og eneste, professor i Play-Design og professor i LAB for Play Design på Designskolen Kolding har hun været med til at give feltet faglig tyngde herhjemme.
Hun står centralt i den bevægelse, der har gjort Play-Design til mere end en god idé. Hos hende får feltet vægt ved at holde fast i, at leg og design deler et fælles grundgreb: de undersøger, åbner og sætter noget i gang, før svarene ligger klar.
”I begyndelsen brugte vi enormt meget energi på at forklare, hvorfor legen fortjente opmærksomhed. I dag står vi et andet sted. Flere kan se, at den kan noget. For mig ligger der stadig et helt centralt spørgsmål i legen, og det er det enkle spørgsmål: what if. Hvad nu hvis. Det er dér, legen bliver ved med at være levende, fordi den åbner noget, vi endnu ikke kender.”
Professor Helle Marie Skovbjerg ser legens udspring som et "hvad nu hvis..." eller What if? Som Danmarks første og eneste professor i Play-Design har hun været med til at give feltet faglig tyngde herhjemme.
Det spørgsmål løber gennem hele historien om Play-Design. Hvad nu hvis leg og design ikke bare kan kobles, men faktisk hører sammen? Hvad nu hvis leg er mere end et frirum? Hvad nu hvis det undersøgende, det skæve og det uforudsete ikke er pynt omkring processen, men selve dens drivkraft?
Hos Helle Marie Skovbjerg hænger leg og design tæt sammen, fordi de begge begynder med nysgerrighed. Begge dele undersøger verden i stedet for bare at bekræfte det, man allerede ved. Begge dele åbner noget, før det ligger fast. Derfor vender hun også tilbage til det undersøgende, det uforudsete og det, der ikke lader sig tæmme alt for hurtigt:
”Man må gerne ville noget med legen. Man må gerne bringe den ind i læring og i alle mulige andre sammenhænge. Men det, man designer, skal stadig virke legemæssigt. Ellers mister man netop det, der gør legen værdifuld i første omgang.”
Fra at bevise til at vise
Når Cas Holman ser frem, ligger næste skridt derfor lige for. Hun peger selv på udviklingsområder inden for arbejdsliv, sundhedssektor, erhvervsliv, byplanlægning og politiske strategier som steder, hvor legen kan få større betydning som noget, der ændrer måden, mennesker arbejder, samarbejder og ser muligheder på.
”Der kommer hele tiden nye dimittender ud med en dyb respekt for både design og leg, og de tager den forståelse med ind i mange forskellige sammenhænge. Det tror jeg kommer til at få stor betydning, også langt uden for uddannelsesstederne. Det kan ikke have været let at få det her op at stå, og derfor siger det også noget om, hvor kloge de var i Kolding, at de så tidligt forstod, hvor vigtigt det var at give legen den her plads og tyngde. Nu begynder det for alvor at leve videre gennem de mennesker, der tager det med sig ud i verden.”
Der findes mange værdifulde måder at spilde tiden på. Nogle af dem viser sig at være ret vigtige. Det er måske det mest præcise, de første ti år med Play-Design har lært os. At leg ikke står ved siden af livet. Den er en del af det.
Når Cas Holman skal koge det hele ned, gør hun det uden omsvøb.
”Et godt liv er et liv med leg.”
Det lyder næsten for ligetil.
Som en af den slags sætninger, der har det med at rumme mere, end man først hører.
I begyndelsen brugte Helle Marie Skovbjerg og resten af holdet på Designskolen Kolding megen energi, når de skulle bevise Play-Designs potentialer. I fremtiden bliver opgaven at vise den betydning, som designfagligheden bringer ind i de mange nye områder, hvor man er begyndt at have lyst til at lege med. For Helle Marie er det vigtigt at holde fast i det legende i den bevægelse, så hele udgangspunktet ikke mister sin grundværdi: legen.
