Det fortæller dit tøj om kvalitet, design og bæredygtighed

Tøj er blandt de mest komplekse produkter, vi bruger i hverdagen. Et enkelt stykke tøj kan bestå af mange forskellige komponenter – tekstiler, syninger, knapper og lynlåse – som tilsammen gør både produktion og genanvendelse vanskelig.

Forskere og studerende på Designskolen Kolding forholder sig i stigende grad til tekstiler i et systemperspektiv. Det betyder, at man undersøger, hvordan materialer, produkter og systemer designes, så tekstilers levetid, f.eks. i beklædning kan optimeres og eventuelt indgå i nye kredsløb.

En del af svaret findes helt ned på mikroskopisk niveau. Det fortæller Karen Marie Hasling fra Designskolen Kolding til vært Christian Cherry i podcasten Genistreg, hvor hun dykker ned i tekstilers opbygning. Karen Marie Hasling er studieretningsansvarlig for kandidatuddannelsen Design for Planet samt forsker ved Laboratoriet for Bæredygtighed og Design på Designskolen Kolding.

- Hvis man lægger et stykke stof under et mikroskop, kan man se rigtig meget om, hvad det er for et tekstil, man arbejder med, siger hun. Her bliver forskellen mellem vævede og strikkede materialer tydelig, ligesom man kan få indblik garners opbygning og kvalitet.

Fibre, garn og vævning gør forskellen
Tekstiler er i virkeligheden avancerede materialekonstruktioner. Fibrene, garnet og måden stoffet er konstrueret på afgør tilsammen, hvordan materialet opfører sig.

- Jo længere fibre man har i garnet, jo stærkere bliver materialet. Og jo tykkere garn, jo stærkere er det også, forklarer Karen Marie Hasling.

Materialernes egenskaber hænger tæt sammen med deres struktur. Uld kan for eksempel absorbere store mængder fugt og samtidig isolere effektivt, hvilket gør materialet varmt selv i tynde lag.

- Uld er i virkeligheden fårets vinterjakke, siger Karen Marie Hasling.

Silke fungerer anderledes. Den tætte struktur fungerer som en barriere, der kan holde både varme og kulde tæt på kroppen, afhængigt af omgivelserne.

Globalt er tekstilproduktionen i dag nogenlunde ligeligt fordelt mellem naturlige fibre som bomuld, uld og silke og syntetiske fibre som polyester og nylon. Ofte bliver materialerne blandet for at kombinere forskellige egenskaber eller for at sænke prisen. Det gør tekstiler stadig mere komplekse.

Design handler også om systemer
På Designskolen Kolding arbejder studerende og forskere derfor ikke kun med selve materialerne og produkterne, men også med systemerne omkring dem. På et forløb har studerende eksempelvis samarbejdet med en kommune om at udvikle løsninger til sortering af tekstilaffald. Ifølge Karen Marie Hasling peger det på en bredere forståelse af design.

- Design handler ikke kun om at udvikle produkter. Det handler også om at forstå de systemer, produkterne indgår i.

Hvis tøj skal holde længere og indgå i mere cirkulære kredsløb, kræver det ny viden og nye måder at tænke design på.

Kvalitet er svært at gennemskue
For forbrugere kan det være svært at vurdere, hvad god kvalitet egentlig er. Det understreger Anne Louise Bang, seniorforsker ved Forskningscenter for tekstil, design og cirkularitet på VIA University College, som også medvirker i podcasten.

- Det er utrolig svært at bedømme kvaliteten af materialer, hvis man ikke arbejder med dem til daglig, siger hun.

Et af hendes råd er at kigge på materialesammensætningen og gerne vælge produkter med så få materialetyper som muligt. Det kan både øge levetiden og gøre genanvendelse lettere.