Det kreative benspænd

Under forårets corona-nedlukning blev de kommende afgængere fra Designskolen Kolding afskåret fra de værksteder og den research, der var helt afgørende for deres designprojekt. Men nogle vendte benspændet til inspiration, der åbnede helt nye muligheder – med kreative videofiltre, glitrende tasker og virusfjendtlige masker for enden af tunnelen.

Farvefunklende filtre, en virtuel high five til kollegaen, en svævetur i et futuristisk landskab og andet digitalt guf, der giver den traditionelle møde-dræber, videokonferencen, en ordentlig rusketur. En taske, vævet af en gammel brudekjole, stofrester og drysset med eksklusive krystaller. Og en maske, der – måske – kan blive et banebrydende skridt i kampen mod corona, endda med bæredygtighed i sidevognen.

Det er nogle af eksemplerne på de designløsninger, som unge, nyuddannede designere fra Designskolen Kolding i år præsenterer som deres afgangsprojekter. Fælles for løsningerne er, at den globale corona-pandemi har haft en radikal indvirkning på projekterne.

Videomøder – fra dødens pølse til digital fest
Det gælder for eksempel Virtual Future Experiments, som er Zuzanna Gronowiczs kandidatprojekt i Design for Play, og som bringer nyt liv ind i tidens nødvendige, men ofte dødsenskedelige videomøder. Hun forklarer:

- Nedlukningen gav mig en fantastisk anledning til at dykke ned i, hvordan fremtidens digitale kommunikation kunne komme til at se ud, ikke mindst fordi den tilvænningsperiode, der normalt ville have varet adskillige år nu pludselig blev kogt ned til – ja, næsten ganske få dage, da alle pludselig skulle mødes i virtuelle rum i stedet for i virkeligheden. Noget, der var svært for mange og som gav dårlig psykisk trivsel, fortæller Zuzanna.

- Derfor dykkede jeg ned i den virtuelle verden og sugede til mig fra chats, spil, Virtual Reality og selvfølgelig en masse interaktioner, og på den baggrund udviklede jeg en meget mere legende tilgang til det at være sammen i det digitale rum.

Resultatet er en værktøjskasse med kreative inspirationskort, som viser designerens indsigt i folks adfærd i det digitale rum – hvad enten det handler om speedsnakkere, støvsugere i baggrunden eller hvordan man tackler generthed. Kortene stilles nu frit til rådighed for andre kreative udviklere af digitale oplevelser. Samtidig har Zuzanna brugt sin indsigt til at udvikle en hel portefølje af sjove, intuitive og inkluderende fuktionaliteter, der viser, hvordan man kan peppe det kedelige videomøde op og tackle de udfordringer, der opstår, når et væld af brugere bliver kastet ud i en ny samværsform.

Maske bekæmper corona med antivirus-teknologi
Corona-pandemien kom også til at spille en altafgørende rolle for Sara Lee Krog i hendes afgangsprojekt som Master i Design for People. Egentlig var hun i gang med et projekt, der handlede om, hvordan vægpaneler i tekstil kunne absorbere forurening, da pandemien brød ud. Det inspirerede hende til at overføre principperne fra panelerne til en ansigtsmaske, der kan deaktivere farlige vira – måske endda SARS-CoV-2, også kendt som coronavirus, der forårsager COVID-19.

I samarbejde med forskere inden for blandt andet virologi og kemi har hun udviklet en maske, der – i korte træk – er konstrueret af to lag stof, som bindes sammen af en substans, der indeholder en kemisk komponent. Når denne aktiveres elektronisk, opstår der reaktive atomer, som uskadeliggør den farlige virus. Virologer er lige nu i gang med at teste maskens evne til at bekæmpe corona. En sidegevinst med masken er, at den kan anvendes adskillige gange. Dermed adskiller den sig fra de millioner, måske endda milliarder af éngangs-mundbind, der lige nu anvendes verden over, og ofte ender som skrald på gader, i naturen og i havene.

Stykker af en brudekjole – og en terapeutisk vævning
Hvor Sara Lee rakte ud i hele verden i forbindelse med sit projekt, blev Annesofie Bundells Bachelor-projekt i Accessory Design anderledes introspekt, næsten meditativt. I sit ufrivillige corona-eksil måtte hun nemlig finde både inspiration og materialer i sin umiddelbare nærhed for at designe og forme den taskekollektion, hun udviklede for krystal-producenten Swarowski. Derfor endte taskerne med med at blive vævet af silke fra en brudekjole, rester af modelstof og gammelt tøj, der alt sammen blev fundet i lejligheden, inden de blev dekoreret med krystaller fra Swarowski. Samtidig blev selve processen en slags overlevelsesstrategi i det mærkelige, nedlukkede forår.

- Min kollektion blev meget påvirket af pandemien, fordi jeg var helt alene i min lejlighed, kun omgivet af mit arbejde, så jeg blev nødt til at finde på noget, der gjorde det lidt sjovt og mindre belastende. Min vævning blev næsten helt terapeutisk, fordi jeg kunne høre musik og tale med venner på Facetime, samtidig med at jeg følte mig i ro og tæt forbundet med mine materialer, fortæller hun.

Kriser kræver nytænkning
Det er ikke et ukendt fænomen at kriser og katastrofer baner vejen for nytænkning. Hvad enten der har været tale om epidemier, økonomisk depression, naturkatastrofer eller sågar krig, så har kriser altid medført et behov for at leve og producere på en ny måde. Og dermed kickstartet teknologiske eller samfundsmæssige landvindinger – som for eksempel opfindelsen af vacciner, tsunami-varslingssystemer eller omfordelingen af samfundets ressourcer og øget lighed.

Rektor for Designskolen Kolding og professor i psykologi, Lene Tanggaard, er en af landets førende forskere i kreativitet og har bl.a. dykket ned i, hvordan det påvirker vores evne til at skabe, når vi pludselig udsættes for benspænd. Hun siger:

- Under Corona-epidemien har ikke kun de studerede skullet genopfinde sig selv. Erhvervsdrivende har måttet finde nye forretningsmetoder, undervisningen er gået online, vi holder fredagsbar med venner og kolleger over Zoom. Kort sagt: vi har været udsat for et enormt kreativt benspænd. Der er tale om et sammenbrud i radikal forstand, som på ingen måde er ønskeligt, men som også udfordrer os positivt på, hvordan vi normalt gør tingene. Krise betyder i virkeligheden vendepunkt. Og det er netop det punkt, designere tager afsæt i, når de arbejder. De ser på det, der er, og undersøger, hvordan det kan gøres bedre.