Flere vælger designuddannelsen i Kolding – og nu tager 152 nye studerende hul på studieåret
Værksteder, undervisningslokaler og kantine er igen fyldt med studerende. Nye bachelor- og kandidatstuderende, der tager hul på deres uddannelse, og bachelorstuderende på andet og tredje år, der vender tilbage. Kandidatstuderende på andet år er ude i verden for at udvikle deres faglighed i praktikforløb.
Studiestarten kommer efter et år med markant fremgang i interessen for bacheloruddannelsen. Antallet af ansøgere er steget med 13 procent sammenlignet med sidste år.
Og selv om Designskolen Kolding har en høj adgangskvotient på kvote 1, fortæller den kun en mindre del af historien om, hvordan man bliver optaget på skolen.
Mere end et karaktergennemsnit
Langt størstedelen, det vil sige 85 procent, af de
studerende på bacheloruddannelsen bliver optaget gennem kvote 2. Her vurderes
ansøgerne gennem portfolio og optagelsesprøve og får mulighed for at vise deres
kreative og designfaglige potentiale, deres idéer og den måde, de undersøger og
arbejder med en opgave på.
Karakterer er dermed ikke den primære adgangsbillet til en designuddannelse på Designskolen Kolding.
Det er et vigtigt budskab, fordi en høj adgangskvotient
på kvote 1 let kan skabe et billede af en uddannelse, der er lukket land for
unge uden et meget højt gennemsnit. I praksis går langt de fleste pladser til
ansøgere, der bliver vurderet på deres designfaglige potentiale.
De nye bachelorstuderende fordeler sig på fem studieretninger: accessory design, beklædningsdesign, industrielt design, kommunikationsdesign og tekstildesign.
De kommende tre år skal de udvikle både deres skabende og analytiske kompetencer og lære at undersøge, eksperimentere og udvikle løsninger i mødet med materialer, mennesker og den verden, design skal fungere i.
I sin velkomsttale pegede rektor Carina Christensen på, at en designuddannelse ikke alene handler om evnen til at skabe nyt:
– Når det bliver lettere at få hurtige svar, bliver det vigtigere at kunne stille de gode spørgsmål. Hvad er faktisk værd at skabe? Hvem er det værdifuldt for? Hvilke konsekvenser har det? Og gør det, vi designer, verden bedre, lettere eller mere inkluderende – eller fylder det bare mere i den?
Kandidatuddannelsen løfter fagligheden til et nyt niveau
For de 72 nye kandidatstuderende handler studiestarten om at tage næste skridt i deres designfaglige udvikling.
På kandidatuddannelsen bygger de således videre på deres faglighed, men skal også udvikle deres egen position som designere og arbejde mere selvstændigt med komplekse problemstillinger, hvor svarene ikke er givet på forhånd.
De studerende møder ny viden og bidrager selv til at udvikle den gennem design, eksperimenter og samarbejde med andre fagligheder.
Her undersøger de studerende blandt andet, hvordan design kan bidrage til sundere liv, en mere bæredygtig fremtid og nye måder at lære, deltage og forestille sig muligheder på.
Som Carina Christensen sagde til de nye kandidatstuderende:
– I er ikke kommet hertil blot for at blive bedre til det, I allerede kan. I er kommet for at gå videre. For at undersøge nye spørgsmål, udfordre jeres egen tænkning og finde jeres egen position som designer.
Design i mødet med verden
Fælles for bachelor- og kandidatuddannelsen er, at design ikke udvikles isoleret fra verden omkring os.
Gennem uddannelserne arbejder de studerende med virksomheder, offentlige organisationer, forskere, civilsamfund og andre fagligheder. Klima og ressourcer, kunstig intelligens og teknologi, sundhed, trivsel og fællesskaber er komplekse spørgsmål, som ikke kan løses af ét fag alene.
Her kan design bidrage ved at forbinde forskellige former for viden, synliggøre behov og perspektiver og omsætte nye muligheder til noget konkret.
Som det lød ved årets studiestart: Design får først for alvor betydning, når det møder virkeligheden.
Mød nogle af de nye ansigter på skolen
– Efter min bachelor i tekstildesign fra Designskolen Kolding har jeg været ude i to år, og det har faktisk gjort mig endnu mere bevidst om, at der var mere viden og flere kompetencer her på skolen, som jeg gerne ville tilbage og have adgang til. Jeg har også undersøgt andre uddannelser, men Kolding føltes både velkendt og som det sted, der fagligt kunne give mig det, jeg søgte. Jeg vil gerne arbejde mere med systemer og metoder og med spørgsmål om bæredygtighed, natur og kultur, og her kan jeg bygge videre på min tekstilfaglighed og samtidig folde den ud i nye retninger. Jeg glæder mig især til det tværdisciplinære på kandidaten og til at studere sammen med mennesker med andre fagligheder og nationaliteter. Jeg håber, det kan udfordre det, jeg allerede kan, og give mig nye måder at bruge min bachelorfaglighed på.
– Jeg har længe vidst, at jeg gerne vil være designer, og Designskolen Kolding har altid stået som noget særligt for mig. Det virker som et sted med højt til loftet, hvor man både bliver udfordret og får plads til at forfølge sine egne idéer. Blandt mine venner har det også været et sted, vi virkelig har stræbt efter at komme ind på. Jeg kommer fra Horsens, og allerede mens jeg gik i gymnasiet, gik jeg på tegneskole ved siden af. Siden har jeg været på designhøjskole, hvor jeg dyrkede tegningen endnu mere og blev mere sikker på, at design var den vej, jeg ville gå. Nu glæder jeg mig først og fremmest til selve hverdagen på skolen: til at fordybe mig i projekter, lære nye metoder og få en langt større forståelse for design og for, hvordan man udvikler idéer til noget konkret.
– Jeg kommer oprindeligt fra Hamborg, men har lært dansk og har også gået på en dansk højskole. For mig var Designskolen Kolding et meget bevidst valg, fordi man her får mulighed for at arbejde dedikeret og fokuseret med tekstiler og virkelig komme tæt på både materialerne og håndværket. Jeg har tidligere været i praktik hos en væver, og det gjorde mig endnu mere sikker på, at jeg gerne vil fordybe mig i tekstil. Jeg oplever Designskolen Kolding som et sted, hvor jeg kan få den faglige viden og håndværksmæssige forståelse, jeg søger, samtidig med at der er plads til at undersøge nye måder at arbejde med materialer og bæredygtighed på. Jeg glæder mig også meget til at blive inspireret af mine medstuderende. Det føles som et privilegium at være et sted, hvor så mange mennesker deler den samme passion og nysgerrighed.
– Jeg er fra Brasilien og uddannet arkitekt, men havde lyst til at udforske andre måder at designe på og se, hvad der sker, når man ændrer perspektiv og arbejder med design i en anden skala og på andre præmisser. Derfor søgte jeg ind på Designskolen Kolding. Jeg har valgt Design for Play, fordi jeg selv er meget drevet af en legende tilgang og er nysgerrig på, hvad den kan åbne for i en designproces. Jeg prøver egentlig ikke at komme med alt for faste forventninger. Jeg vil gerne være åben, lytte og lære og se, hvor uddannelsen fører mig hen. Jeg besøgte skolen til åbent hus sidste år og faldt med det samme for stedet og de fysiske rammer. Der er en særlig atmosfære her, og jeg kan rigtig godt lide, at man som studerende har sine egne arbejdspladser og plads til at arbejde og fordybe sig.
– Jeg tog min bachelor i kommunikationsdesign her på Designskolen Kolding, og jeg havde lyst til at bygge mere viden oven på det, jeg allerede havde med mig. Derfor valgte jeg at fortsætte på kandidaten og på Design for Play. Den legende tilgang ligger meget naturligt til den måde, jeg selv arbejder på. For mig handler leg blandt andet om at gå nysgerrigt ind i en proces, prøve ting af og give plads til, at noget uventet kan opstå. Jeg synes, legen kan åbne for andre perspektiver og føre et projekt steder hen, man ikke nødvendigvis kunne have planlagt sig frem til. Det glæder jeg mig rigtig meget til at udforske mere bevidst og fagligt – og især sammen med mine medstuderende, som kommer med andre erfaringer, metoder og måder at tænke på.
