Fod på skoene
Fremtidens skodesignere tager lige nu syvmileskridt i produktudvikling på Designskolen Kolding takket være gæstelærer D'Wayne Edwards fra det amerikanske akademi for skodesign, PENSOLE. Et samarbejde muliggjort via en partnerskabsaftale med ECCO.
I løbet af fem intense undervisningsuger skal de studerende udfordre ECCOs brand, forbruger-opfattelsen og hele måden at lave sko på. De bliver målt og vejet af ECCOs designerteam, skolens undervisere og selvfølgelig D'Wayne selv. I dag præsenterer de koncepter og skitser for hele staben til den såkaldte midtvejspræsentation.
De studerende skal forstå forbrugeren
D’Wayne Edwards er tidligere chefdesigner hos NIKE og manden bag de berømte sportssko, Air Jordan, som sidder på fødderne af den amerikanske basketball-stjerne Michael Jordan. Branding og udformning af prototyper er i centrum for forløbet, hvor de studerende inddeles i teams, og arbejder med produktudvikling og egentlig mimer virkeligheden, som den er på ECCO.
- De studerende har lært at arbejde mere professionelt med sko-udvikling. De har først og fremmest skullet forstå, at de sko, de designer, ikke kun skal være til dem selv - men at almindelige folk også skal kunne forstå og gå med dem, siger Dwayne Edwards.
Sko-forløbet afsluttes den 25/10/med en præsentation af 24 par sko for ECCO.