Industriel designer: ”Jeg lærte at tale industriens sprog”

Forsøger man at skille en bluetooth-højtaler ad, er det langt fra alle modeller, der er skabt til reparation. Netop det ønskede Matilda Blomgren Munk at gøre noget ved allerede under sit bachelorstudie på Lunds Tekniske Universitet. Her udviklede hun i samarbejde med B&O en Bluetooth-højttaler, der kunne skilles ad, repareres og genbruges – med udskiftelig yderskal, opdaterbar software og materialer hentet fra udtjente produkter. Det satte en retning for hendes videre karriere: at finde ud af, hvordan bæredygtighed kan blive en reel del af industrien. Senere tog hun en kandidatgrad i Design for Planet fra Designskolen Kolding og fik en mere strategisk tilgang til arbejdet med bæredygtighed.

Penge trumfer planeten
Men allerede i forbindelse med sit første job i dagligvarebranchen blev Matilda Blomgren Munks drøm om at transformere industrien udfordret. Opgaven lød ellers på at gøre tusindvis af emballager mere genanvendelige og tilpasse dem nye EU-regler. Men den høje pris på det bæredygtige valg blev en stopklods.

- Min rolle handlede i princippet udelukkende om cirkulært design. Men flere gange stod jeg over for valget om at vælge en mere genanvendelig emballage, der kostede ti gange så meget som afgiften på en ikke-genanvendelig løsning. Det er svært at argumentere for – især i en branche, hvor man presser hver en øre, fortæller hun.

Erfaringen lærte hende, at løsninger kun rykker, når de giver mening økonomisk, og derfor ændrede hun strategi.

- Jeg begyndte at fokusere på at finde de gode økonomiske argumenter – altså de tilfælde, hvor det faktisk gav mening at skifte. Med andre ord lærte jeg at tale industriens sprog. I de fleste virksomheder kommer penge og vækst først, og bæredygtighed ender ofte som ’det sidste drys’ i en travl hverdag med brandslukning.

Matilda Blomgren Munk opdagede, at de gode argumenter for bæredygtighed lå i virksomhedens mulighed for at spare på materialer – eller helt undvære visse produkter.

- Det er vigtigt at huske at stille spørgsmålet: Har vi virkelig brug for dette? De mest bæredygtige løsninger kommer for eksempel ofte fra at minimere materialeforbrug – eller slet ikke at lave noget. Der findes forskellige ressourcer og værktøjer, der kan hjælpe med at underbygge de rigtige argumenter.

Blandt andet har Matilda Blomgren Munk haft gavn af data fra LCA (Life Cycle Assessment)-software til at sammenligne tal for, hvad der er mest bæredygtigt.

Tag mandatet – det gør en forskel
I dag arbejder Matilda Blomgren Munk som industriel designer i teknologivirksomheden Jabra, hvor hendes opgave er at designe produkternes skal. Selv om hun blot er et led i en større produktion, kan hun se, at det gør en forskel, når hun stiller spørgsmål til processerne.

- I store virksomheder kan det nogle gange føles, som om designere blot er et lille tandhjul i et stort maskineri, hvilket gør det svært alene at drive ambitioner om mere cirkulært design. Alligevel mener jeg, at det er vigtigt at fortsætte med at være talsperson for bæredygtighed og konstant stille spørgsmålet: Hvad vil være mest bæredygtigt?

Netop den vedholdenhed gør en forskel i hendes arbejde, forklarer hun, for selv om det til tider kan føles som en lille indsats i det store hele, har det konkrete konsekvenser for, hvordan projekter udvikler sig.

- Det gør, at bæredygtighedsspørgsmålet ikke bliver glemt i diskussionerne, og det tilføjer ofte et vigtigt perspektiv, når to forskellige løsninger sammenlignes. Jeg oplever også, at jo tidligere jeg bringer det op i en proces, desto større indflydelse får det på slutresultatet.

Men det er ikke nok bare at stille spørgsmål – det betyder noget, hvem man stiller dem til, har Matilda Blomgren Munk erfaret:

- En anden strategi, jeg ofte bruger i mit arbejde, er at opbygge gode relationer til alle stakeholders. Folk hjælper gerne dem, der møder dem med venlighed og respekt, og derfor bliver det langt nemmere at få sin vilje igennem, når man har dem på sin side. Derudover bruger jeg ofte visuel kommunikation til at gøre det nemt for stakeholders at forstå, hvordan vi kan arbejde mere bæredygtigt.

EU-regler skaber forandring
Spørger man Matilda Blomgren Munk, hvad der skal til, for at cirkulært design virkelig slår igennem, er svaret klart:

- Virksomhederne har brug for flere økonomiske incitamenter. Mange designere er klar til at tage udfordringen op – vi skal bare have rammerne på vores side.

Og hun er optimistisk for fremtiden:

- Jeg tror og håber, at vi vil se flere nye virksomheder, som har cirkulær økonomi som grundlag, hvor vi designere bliver en naturlig del af processen. Med de grønne EU-regler, der er på vej, forventer jeg, at bæredygtighed helt naturligt bliver en større og vigtigere del af produktudviklingen.

Artiklen er skrevet som led i projektet Crafting Circularity, der er støttet af Verner Overgaards Familiefond og bygger på et samarbejde mellem Aalborg Universitet, Det Kongelige Akademi, Designskolen Kolding og DDC – Dansk Design Center.