Kan man designe leg, som får flere børn med?
I den nyeste udgave af videnskabspodcasten Vov at vide fortæller hun om sin forskning i design af leg og om, hvordan bevidst arbejde med rammer kan gøre det lettere for flere børn at deltage.
– Det handler ikke om at hylde store fællesskaber, men om at lade børnene være med til at skabe det fælles. Det øger chancen for, at flere kan være med, siger Helle Marie Skovbjerg.
Ifølge forskningen bør voksne ikke styre legen i detaljer, men i stedet skabe fleksible rammer, der giver plads til børns improvisation. En restaurant kan blive til en hundesalon, hvis børnene får mulighed for at udvikle legen. Det kræver dog, at de fagprofessionelle tør være til stede og samtidig give slip.
Skovbjerg peger på, at gode lege ifølge børnene selv blandt andet rummer mulighed for fantasi, tydelighed om, hvad man kan gøre, og en oplevelse af ejerskab.
Podcasten er produceret for Danmarks Frie Forskningsfond og har Kasper Friis som vært.
Helle Marie Skovbjerg er professor på Designskolen Kolding og faglig leder af skolens Lab for Play Design.