Ret og vrang er de nye våben

Hun har indledningsvis skrevet, at strikkepinde er hendes foretrukne våben. Men det skal nu ikke forstås specielt aggressivt, forsikrer tekstildesigner Marianne Nørbo. ”… det kommer an på, i hvis hænder det er,” uddyber hun:
”Ved at arbejde i hobbyfeltet, giver jeg forbrugerne en magt til selv at kunne skabe. Vores konsumering går i et stadigt mere hysterisk tempo, og en af de måder, vi kan sænke tempoet på, er gennem det gode håndværk. At kunne skabe tingene selv, reparere, lave om, også selvom det ikke er perfekt. Vi skal have syslerne tilbage, fordi der ligger et stort håb i erkendelsen af, at vi godt kan gøre nogle ting selv,” siger hun om sit næsten-manifestagtige greb om strikketøjet.

To strik, én tanke
Tilgangen til de endelige designs, skabt som led i hendes afgangsprojekt på Designskolen Kolding, har været todelt. På den ene side, tre ’totalt kompromisløse’ strikdesigns, hvor Marianne Nørbo har spillet på de tunge tangenter i forhold til teknik, materialer og snit:
”I dén udgave er der ikke sparet på noget. Det er vildt, det er kunstnerisk, og det skulle gerne skabe noget begejstring for det gode håndværk. Men det er også egoistisk kun at skabe noget for sin egen skyld. Jeg har observeret, at folk, der strikker, hele tiden ønsker at dygtiggøre sig. Jeg har derfor ønsket at rykke ved folks opfattelse af, hvad de selv kan,” siger hun og fører dermed videre til den anden side af projektet: En serie strik-selv-kits udviklet i samarbejde med det danske håndarbejds-brand Kit Couture, hvor kunsthåndværket er oversat til et lidt mere tilgængeligt og demokratisk format.
”På den del har udfordringen helt klart været det tekniske niveau,” forklarer designeren:
”Det er klart udviklet til strikkere, der tør noget mere – men det skal samtidig ikke være sværere, end at alle kan få en god oplevelse ud af det.”

Pinlige færdigheder
Og oplevelsen, fornøjelsen, glæden er en væsentlig del af den værdi, hele strikkeprojektet skal formidle. Designeren har selv lært at strikke, sy, brodere af sin mor, men husker også at det i barndommen var nogle lidt pinlige færdigheder at besidde, fordi sysler tit er tæt knyttet til traditionelle kønsroller. De fordomme skal der nu rammes en spids strikkepind igennem:
”Jeg forsøger at kombinere min begejstring for farver og materialer med det gode håndværk. Tid og overskud i hverdagen er en moderne luksus. Derfor søger den moderne forbruger mod en mere langsommelig hverdag, hvor samvær og nærvær er essentielle aspekter. Den følelsesmæssige værdi, der opstår, når du selv skaber et produkt af høj kvalitet, har en indbygget bæredygtighed, fordi det automatisk bliver et klædestykke, du passer på, og som dermed får en lang levetid. For at ramme den helt rigtige balance i den øvelse, har jeg haft strikkernes ønsker for øje og så ellers brugt kunsten som drivkraft. Så jeg forhåbentlig er endt op med en serie produkter, der vil blive produceret i et tempo, der tager hensyn til både miljø og mennesker.”