
This is Kolding School of Design
Hvordan skaber man fremtidens designere? Hvordan bliver talent til faglighed, materialer til muligheder og leg til indsigt?
Designskolen Koldings udstilling på dette års 3daysofdesign er en invitation til at tage med ind i det forvandlingsrum, hvor designspirer vokser frem og designløsninger tager form. Udstillingen præsenterer et udvalg af projekter – fra bachelor til ph.d. – og her får du ikke blot de færdige resultater, men selve vejen dertil: skitser, eksperimenter, prototyper og øvelser.
Under titlen ’This is Kolding School of Design’ er udstillingen opført med interiør og materialer hentet fra skolens nyrenoverede bygning i Kolding. Scenografien er skolen selv.
Kom og oplev en levende fortælling om design. Se hvordan studerende, undervisere og forskere undersøger, udfordrer og opfinder. Hvordan de former idéer med hænderne og tænker med materialerne. Udstillingen ledsages af events, talks og omvisninger – alt sammen i rammer, der spejler skolens atmosfære og stiller skarpt på fremtidens design.
Kom og besøg Designskolen Kolding på 3daysofdesign den 18.–20. juni.
Åbningstider
10 – 18
Sted
Papirøen 1, 1436 København
Distrikt Holmen
Eventprogram onsdag 18. juni
10:00 – 11:00
Fælles åbning
Kom med til åbningen af vores 3daysofdesign-udstillinger på Papirøen, hvor Designskolen Kolding og Swedish School of Textiles, University of Borås, præsenterer hver deres udstilling.
15:00 – 15:45
Spatial Colour v/ Maria Kirk Mikkelsen, ph.d.-stipendiat, designer
Kendt for sin poetiske tilgang til farve inviterer Maria Kirk Mikkelsen dig til at opleve hendes permanente tekstilinstallation ‘Set a Sun’, som undersøger lys, rum og perception – hvor farve skaber stemning og legemliggør sanselig indsigt, og hvor praksis bliver til håndgribelig forskning.
16:00 – 18:00
Omvisninger
Kom med på omvisninger i udstillingen og få indsigt i projekterne og idéerne bag. Mød studerende og undervisere og deltag i samtaler om proces, praksis og designperspektiver.

Maria Kirk Mikkelsen, ph.d.-stipendiat og designer, holder oplæg med titlen 'Spatial Colour'.
Eventprogram torsdag 19. juni
13:00 – 13:45
Ord om form v/ Anne Katrine Gelting, adjunkt
Hvad kan man egentlig sige om form — ud over ‘flot’ eller ‘cool’? Anne Katrine G. Gelting deler sin erfaring i oplægget ‘Ord om form’, baseret på et hæfte hun har udviklet for at hjælpe studerende og designere med at beskrive, analysere og forme. Hun deler indsigter og viser, hvordan det bruges i undervisningen.
14:00 – 16:00
Omvisninger
Kom med på omvisninger i udstillingen og få indsigt i projekterne og idéerne bag. Mød studerende og undervisere og deltag i samtaler om proces, praksis og designperspektiver.

Anne Katrine Gelting, adjunkt, gør os klogere på begrebet 'form'.
Eventprogram fredag 20. juni
10:00 – 11:00
Designing for Playful Tension v/ Jess Rahbek, ph.d., lektor
Legedesign-ekspert Jess Rahbek præsenterer sin Playful Tension-model – et designtool udviklet i samarbejde med LEGO House, som understøtter refleksion over legens natur og de legeobjekter, vi skaber. Han har følgeskab af kandidatstuderende Pedro Giaculli. Moderator: Anni Nørskov Mørch, udstillingskurator.
11:00 – 13:00
Omvisninger
Kom med på omvisninger i udstillingen og få indsigt i projekterne og idéerne bag. Mød studerende og undervisere og deltag i samtaler om proces, praksis og designperspektiver.

Jess Rahbek, ph.d. og lektor, præsenterer sin Playful Tension-model – et designtool udviklet med LEGO House.
Projekter
Udstillere
- Agnes Dahl
- Alberte Bremland Sørensen
- Aksel Thygesen
- Amalie Karoline Tvedergaard Grosen
- Annika Kjær Larsen
- Carl Theodor R. Andreasen
- Ellen Sønderskov Andersen
- Embla Liv Becker
- Emil Kruse
- Emma Marie Leth Beiter
- Hannah Bønning Kristensen
- Ida Camille Barnak
- Ilia Sabatier
- Johanne Rose
- Karl-Alder Kuivjõgi
- Kaya Lucy Widmer
- Liva Bandmann
- Maria Kirk Mikkelsen
- Mia Bayer
- Morten Steen Fejring
- Nanna GT
- Oline Nielsen
- Pedro Giaculli
- Rasmus Vejlgaard Skeem
- Sidsel Hester Schmidt
- Siff Præstegaard Grosell
- Sofie Mathilde Skov
- Søren Overgaard
- Tuva Opdal
Tak til
- Augustinus Foundation
- Den Faberske Fond
- EWII
- Frimodt-Heineke Fonden
- Kvadrat
- Seawhite of Brighton
- Tage Vanggaard og Hustrus Fond
Kreditering
- Uddannelsesfaglig ledelse og ansvar ved Eva Kappel, uddannelseschef, og de studieretningsansvarlige på Designskolen Kolding. Deres indsigt, vejledning og dedikation har været afgørende for udstillingens tilblivelse og for de studerendes udvikling.
- Kuratering, grafisk design og udstillingsdesign: SOLO•SOLO, Anni Nørskov Mørch og Helene Dalgaard
- Udstillingsteknik: Jakob Bladt Jensen
- Fundraising og budget: Helle Aarøe Nissen og Lene Nyhuus Friis
- Foto og formidling: Sofie Mathilde Skov
- Projektledelse og formidling: Marianne Baggesen Hilger