Riso & paperform
Riso & paperform Studio
Værkstedets faciliteter er forbeholdt projekter, der er fagligt relevante og relaterer sig til de studerendes uddannelse, undervisning eller studieaktiviteter.
I Riso-delen af værkstedet kan studerende producere Riso-print ved hjælp fra værkstedslederen eller værkstedets super-users. Her arbejdes der med tryktekniske processer, farvelag, oplag og materialevalg, som understøtter udviklingen af grafiske projekter, publikationer og visuelle eksperimenter med afsæt i de studerendes faglige arbejde.
Paperform-delen af værkstedet er dedikeret til udvikling af fysiske prototyper i papir og pap. Her kan studerende fremstille modeller, mockups, publikationer og emballage samt arbejde med efterbehandlinger som skæring, foldning, prægning, samling og bogbinding. Værkstedet råder over mindre specialmaskiner og håndværktøj, der gør det muligt at afprøve produktionsmetoder i mindre skala. Arbejdet i værkstedet skal understøtte studierelevante projekter og give de studerende mulighed for at omsætte idéer til fysiske prototyper og færdige produkter.
Oplev værkstedet virtuelt
Gå på opdagelse i værkstedet og få et indblik i hverdagen på Designskolen Kolding.
Du finder værkstedet på anden sal.