Dragelaboratoriet
Forestil dig en verden så fri, at du selv kan fylde den med den fortælling, du har brug for. Intet er forkert. Intet er normalt. Alt er åbent og muligt. Det lyder besnærende, ikke?
»Den verden kan da ikke findes«, lyder det måske lidt kradst fra baghovedet, mens du læser dette. Men det gør den faktisk. Eller rettere: Omridset af den gør. Den er ved at blive designet og bygget under navnet Drakonheart.
Rammen er Sostrup Slot på Djursland. Her har Jim Lyngvild skabt begyndelsen på et levende univers med drager, klaner, troldmænd, ritualer og fortællinger. Et sted, hvor blandt andet neurodivergente børn og unge kan træde ind i en verden med plads til mange måder at være i den på.
I den forbindelse er en gruppe kandidatstuderende fra Design for Play på Designskolen Kolding blevet det første hold, der kommer til Drakonheart som del af deres uddannelse. Kurset hedder Playing with Futures og handler om spekulativt design. De studerende skal benytte metoden worldbuilding til at skabe universer med unikke rum, roller, regler, fortællinger og indgange.
”Design handler grundlæggende om at skabe rammer for mennesker, som de kan trives i. Designskolen Kolding er med i Drakonheart for at bidrage både forskningsmæssigt og designfagligt til et felt, hvor vi har brug for at blive bedre til at forstå leg, engagement og læring på nye måder. Når vi arbejder med neurodivergens, bliver det tydeligt, at man ikke kan begynde med én rigtig måde at deltage på. På den måde er Drakonheart et grænseland for designfagligheden, fordi stedet både udfordrer og udvider vores forståelse af, hvad design kan være,” siger Sofie Kinch, lektor og kursusansvarlig på Designskolen Kolding.
Lektor Sofie Kinch er kursusansvarlig for "Playing with futures", der skal skubbe til grænserne af leg og dannelse.
Når man ikke kan se legen for bare normer
Samarbejdet mellem Designskolen Kolding og Drakonheart er vokset ud af ph.d.-studerende Zanitha Hamilton Månegaards forskning i neurodivergent leg.
Hendes arbejde tager fat i et grundlæggende problem: Mange neurodivergente børns leg bliver misforstået, fordi voksne leder efter bestemte tegn på, hvad “rigtig” leg bør være. Det kan være i regler, aftaler, rolleleg eller dramaturgien i et te-selskab med dukker og bamser. Pointen er den samme: Forventningen til børns leg er med til at afgøre, om barnet bliver set som deltagende eller forkert på den. Den forskel kan få betydning for barnets oplevelse af at høre til.
“I Drakonheart arbejder vi med spekulativt design som noget, der kan mærkes og afprøves. Det handler om at skabe rum, hvor man kan øve andre måder at være, lege og deltage på. Når vi arbejder med worldbuilding, handler det derfor ikke kun om at bygge fantasiverdener. Det handler om at undersøge, hvilke rammer, materialer og fortællinger der kan åbne for nye former for omsorg og fællesskab,” forklarer Zanitha Hamilton Månegaard.
Det fundamentale skifte er enkelt: Måske mangler barnet ikke leg. Måske mangler vi et blik, der kan se den leg, barnet leger.
Derfor Drakonheart
For Jim Lyngvild er Drakonheart vokset ud af samme grundtanke. Stedet er skabt som et univers, hvor børn kan møde sig selv på en anden måde end gennem de ord, systemer ofte giver dem. Det, der i én ramme kan blive læst som uro, følsomhed eller modstand, kan i Drakonheart blive en indgang til leg, fællesskab og deltagelse.
Samarbejdet mellem Drakonheart og Designskolen Kolding er udsprunget af Zanitha Hamilton Månegaards ph.d.-projekt. Hun arbejder i sin ph.d. med at udfordre rammerne og normerne for, hvordan leg opfattes.
“Drakonheart handler om at give mennesker lov til at tænke frit igen. Vi stiller nogle smukke, grimme, sjove og mærkelige scenarier op, så folk faktisk tænker en tanke. For mig handler det ikke kun om, hvor mange indtryk børn møder, men om de kan forstå de indtryk, de bliver udsat for. Når de kan det, bliver det menneskeligt og brugbart,” siger Jim Lyngvild.
For ham er samarbejdet med Designskolen Kolding afgørende, fordi Drakonheart skal være mere end et stærkt univers og gode oplevelser for børn. Stedet skal også skabe viden om, hvordan børn og unge møder fortællinger, materialer og roller på nye måder. Hvis erfaringerne skal forstås, deles og bruges bredere, skal de undersøges forskningsmæssigt.
“Jeg laver de forunderlige rammer. Men jeg kan ikke alene skalere, evaluere og legitimere det, vi gør i Drakonheart. Hvis det her skal forstås og bruges af mange flere, skal der forskere til, som kan undersøge, hvad vi faktisk lærer. For mig er forskningen derfor det, der legitimerer, at vi overhovedet laver Drakonheart,” siger han.
Dragens laboratorium
Dansk design forbindes ofte med smukke genstande og inspirerende omgivelser. Men design er også en metode til at bygge verdener og undersøge mødet mellem tanke og praksis.
”Drakonheart kan på mange måder beskrives som et laboratorium. Forskningen og Drakonheart kan ikke skilles ad. Jim er ekspert i at skabe levende fortællingsuniverser, mens jeg undersøger, hvordan mennesker, som ofte står udenfor eller på kanten af fællesskabet, finder tilhørsforhold, identitet og handlekraft gennem sådanne universer. Vi er interesserede i de øjeblikke, hvor et barn finder sin egen indgang gennem materialer, fortællinger, gentagelser, systemer eller sanselige erfaringer. For designforskningen handler det om at forstå, hvordan rammer kan invitere til deltagelse uden at styre den,” siger Zanitha Hamilton Månegaard.
Jim Lyngvild ønske om at lade Drakenheart fungere som et sted, der også kan opbygge ny viden om legens grænser betyder, at samarbejdet med Designskolen Kolding er af meget stor betydning.
Det er den indsigt, Drakonheart kan være med til at flytte videre ud i designforskningen. Hvis deltagelse kan opstå gennem materialer, gentagelser, systemer, fortællinger og sanselige erfaringer, må fremtidens læringsrum også kunne rumme flere måder at være med på.
En dag i Kolding
Første møde mellem kandidatstuderende og Drakonheart munder ud i en præsentation af projekterne i Kolding. Jim Lyngvild ser flere af forslagene som noget, der kan bruges direkte i det videre arbejde.
“Bare ved at gå rundt her og se, hvad I har lavet, kan jeg sige, at meget af det er fantastisk. Der er ting, hvor jeg får lyst til at prikke jer på skulderen og spørge, om vi må bruge dem direkte i Drakonheart,” siger han.
Dermed bliver kurset også et konkret svar på, hvorfor samarbejdet mellem Drakonheart og Designskolen Kolding giver mening. De studerende kan bygge videre på et univers, og vise, hvordan spekulativt design kan omsættes til brugbare bud på rammer, børn og unge kan træde ind i, forstå sig selv igennem og bygge videre på. Når lektor Sofie Kinch ser tilbage på kurset, står det klart:
"Vores studerende har gennem kurset skabt nye dimensioner af Drakonheart, der taler ind i børn og unges tilhørsforhold, identitet, demokrati, åndsfrihed og sammenhold. Det er vigtige emner, der kræver engagement og dialog. Designet kan på den måde ses som et nyt stillads, som besøgende ved Drakonheart nu selv kan bygge op omkring, og lege videre med"
Jim Lyngvilds møde med de studerendes arbejde til en særudstilling på designsskolen høstede megen begejstring.
