Den seriøse kunst at åbne for klovneri
Hvis det føles forkert at møde en situation med leg, kan det netop være det, der er brug for. Når et barn eller en ung patient midlertidigt bor på en sengestue, er rummet ofte fyldt op. Barnet er udmattet, forældrene slidte, stemningen usikker og trykket. Her må legen finde sin vej med varsomhed, men med hospitalsklovnens faglighed kan rummet komme til at føles en smule anderledes end før.
Det er den forskydning, en forskergruppe på Designskolen Kolding arbejder med at forstå. I en videnskabelig artikel, der netop er udgivet af det peer-reviewede magasin International Journal of Play, beskriver lektor Sofie Kinch og hendes kolleger, hvordan man verden over har forsøgt at forstå den forandring, en hospitalsklovn kan skabe i mødet med et barn.
Forskningen i hospitalsklovne er vokset betydeligt de seneste år, og meget af den har dokumenteret målbare effekter af mødet mellem næse og patient: mindre angst, mindre gråd, mere ro omkring behandling.
Det er vigtig viden, men bag effekten ligger en særlig klovnefaglighed. Hvis man forstår den bedre, åbner det for en designfaglig tilgang, der kan skabe mulighedsrum for flere i hospitalets kliniske hverdag.
“Da vi begyndte, troede jeg, at vi ville finde frem til et designsprog for improvisation og humor. Men undervejs dukkede der noget andet op i materialet: magi, ritualer, aura, talismaner og små forskydninger af virkelighedsopfattelsen. Det var ikke det, vi ledte efter, men det blev det, materialet begyndte at pege på,” siger Sofie Kinch, der er hovedforfatter på artiklen.
Lektor Sofie Kinch fra Designskolen Kolding har netop fået udgivet en videnskabelig artikel, hvor hun ser bag om den positive effekt, som en hospitalsklovn kan skabe gennem sin faglighed.
Klovnens magi
Forskerholdet har gennemgået international litteratur, og ud af mere end 260 studier er man endt med 16, hvor hospitalsklovnenes særlige legekvaliteter er beskrevet tydeligt nok til at blive analyseret. På tværs af lande, fagområder og kulturtraditioner er de samme små spor dukket op: klovne, der forvandler stemningen i et rum, inviterer barnet til at lege med og efterlader en genstand som ofte bærer en fornyet betydning, når besøget er slut.
Designforskerne samler sporene i begrebet transcenderende leg. En hospitalsklovn kan løfte barnets oplevelse af situationen til et sted med fantasi, glæde og deltagelse.
“På tværs af kulturer bliver hospitalsklovnes arbejde beskrevet med ord som magi, spiritualitet og shamanisme. Det er begreber, der kan være svære at operationalisere i hospitalssammenhæng. Men på tværs af studierne peger de på den samme kvalitet: at klovnen kan åbne et andet rum i hospitalets virkelighed, der kan betegnes som transcenderende for deltagerne,” forklarer Sofie Kinch.
Play-design møder klovnefagligheden
For at forstå hospitalsklovnens arbejde, bruger forskerholdet tre velkendte begreber fra forskningen i play-design: Play Order, Play Media og Play Practice. Tilsammen beskriver de, hvordan legen bliver mulig, hvad den bæres af, og hvordan den udfolder sig i mødet mellem barn, klovn og hospital.
Play Order handler om den ramme, der gør det tydeligt, at noget andet kan ske. På et hospital er der behandling, rutiner, fagpersoner, apparater og ventetid. Når hospitalsklovnen træder ind, kan der opstå en anden orden ved siden af den kliniske. Barnet får mulighed for at træde ind i en legeorden, hvor man ikke kun er patient, men også deltager, medskaber og den, der kan sætte retning.
Play Media er det, legen bæres af. Det kan være en grimasse, musik eller en genstand, der pludselig får ny betydning. I klovnefagligheden kan ting blive noget, barnet tager med sig videre. En lille talisman fra et møde, hvor verden et øjeblik føltes anderledes.
Lektor Sofie Kinch har set de danske hospitalsklovne dybt i øjnene for at kunne designe nye rammer, som deres unikke faglighed kan fungere i.
Play Practice handler om det, klovnen gør. Hospitalsklovnen aflæser rummet, barnet og familien og justerer legen derefter. Nogle gange kan legen være højtråbende og fjollet. Andre gange er den stille, nænsom og helt tæt på.
“De tre begreber fra designforskningen gør det muligt at se hospitalsklovnens arbejde som en faglig forståelse af de betingelser, der skal være til stede, for at legen kan opstå i et sårbart rum. Her bliver hospitalsklovnen interessant for design. Når vi opfatter klovnens handlinger som ritualer, bliver gentagelsen også vigtig. Det handler ikke bare om at komme ind og få et grin frem. Ritualet findes på den måde i en genkendelighed, som gør det tryggere for barnet at træde ind i legen,” siger Sofie Kinch.
Øvelse gør mester
Den forståelse er allerede ved at blive afprøvet i samarbejdet mellem Danske Hospitalsklovne, Aarhus Universitetshospital og Designskolen Kolding. I en serie af workshops tager forskerholdet de nye erkendelser med i det næste skridt og lader unge patienter, forældre, hospitalsklovne, sygeplejersker og andre arbejde med reagensglas og forskellige materialer, som de frit kan navngive og blande til eliksirer for alle de uhåndgribelige kvaliteter, som en legende omsorgspraksis skal kunne rumme.
Ud af øvelsen er der foreløbigt kommet ord for materialerne som tryghed, accept, fremtidsminder, luft og hakket kylling. Pointen er ikke materialerne i sig selv, men at give deltagerne et konkret sprog for stemninger, overgange og kvaliteter, som ellers kan være svære at få fat i.
“Det er en medicinsk tilgang minus alle formlerne. Der er formler, men inden for en anden begrebsforståelse, hvor tryghed, accept, fremtidsminder og luft beskriver den enkeltes ønske til at kunne absorbere og rumme situationen. Hakket kylling-materialet minder os om, at klovnenes gakkeri altid vil være ekstremt vigtig,” smiler Sofie Kinch.
Reagensglas kan mangt og meget. Her kan det samle de ønsker, som er kommet frem under de workshops, som designerne har afholdt sammen med personale, patienter og pårørende.
Når forståelsen får hjul
Klovnbulancen er Danske Hospitalsklovnes nye mobile trivselsindsats for børn og unge med langvarig eller kronisk sygdom. Bag Klovnbulancens mange farver og detaljer finder man et stykke designarbejde, der bygger videre på forskningen i den legende klovnefaglighed.
Med Klovnbulancen får hospitalsklovnene for første gang deres eget mobile rum, og for designforskerne markerer det et eksempel på, hvordan play-design i fremtiden kan skabe rammer for klovnefaglighed, sårbarhed, fantasi og børneliv.
“For mig peger det her på et skifte i måden, designforskningen kan arbejde med leg i sårbare situationer. Vi kan bruge design til at undersøge, hvad leg åbner for, og hvordan rammer, materialer og praksisser kan skabe betingelser for deltagelse, fantasi og nærvær i situationer, hvor menneskers mulighedsrum er meget begrænset,” siger Sofie Kinch.
På den måde bliver Klovnbulancen også et tegn på, at når design kan skabe betingelser for leg i en hospitalskontekst, kan samme tænkning bidrage i andre sårbare situationer, hvor mennesker har brug for nye måder at være til stede, deltage, drømme og blive mødt på.
Artiklen Exploring transcendent play in hospital clowning: An integrative review of hospital clowns’ play qualities and design orientations er skrevet af Sofie Kinch, Zanitha Hamilton Månegaard, Manuela Melo og Helle Marie Skovbjerg fra Lab for Play Design på Designskolen Kolding.
H.M. Dronning Mary fik som protektor for for Danske Hospitalsklovne et selvsyn, da Klovnbulancen blev lanceret i sommeren 2026. I dag kører den rundt i landet og giver dermed hospitalsklovnene mulighed for at skabe den positive effekt uden for hospitalets vægge.
