Kommunikationsdesign kan give bedre velfærd
Anne Philip fik sin kandidat i kommunikationsdesign med speciale i velfærdsdesign ved Designskolen Kolding i 2016. Hun arbejder i dag i Fredericia kommune i et projekt, der hedder ’Din indgang’, som skal give udsatte borgere et godt møde med kommunen.
– Det handler om, at nogen udsatte borgere får en masse god hjælp og bliver taget godt imod på kommunen, men der er også rigtig mange, der ikke kommer ned til kommunen, f.eks. fordi de lider af angst. Og der er også nogen, der vil kunne have gavn af et digitalt værktøj til at sætte struktur på hverdagen og til at navigere i det komplekse system, som en kommune er, fortæller Anne Philip.
Ny tilgang giver nye resultater
Umiddelbart lyder det så mange andre kommunale projekter, men det særlige ved Anne Philips historie er ikke så meget selve projektet, men mere hvordan hun som kommunikationsdesigner forsøger at løse opgaven. Normalt vil en kommune tage udgangspunkt i at løse et problem på en bestemt måde. Man vil for eksempel konstatere, at nogle borgere ikke møder op til møder hos kommunen, og så ville man forsøge sig med at løse problemet uden altid at undersøge omstændighederne for problemet først.
– Før i tiden sad man lidt i sin egen lille boble og arbejdede på et problem. Det kan godt være, at ens arbejde var baseret på noget reelt, men man ville sidde og arbejde selv med problemet i lang tid, og derfor ville risikoen også stige for at det vil falde til jorden i implementeringen, fordi man ikke har haft nogen kontakt med borgerne. Derfor var det ikke sikkert, at det ville være relevant for borgerne, forklarer Anne Philip.
Som kommunikationsdesigner har Anne Philip valgt en radikalt anden tilgang. Hun har bestemt, at man i projektets første fire måneder slet ikke må operere med nogen form for løsninger. I stedet er de første måneder udelukkende en undersøgende fase, hvor hun og hendes kolleger forsøger at forstå omstændighederne for de af kommunens borgere, som ’Min indgang’ vedrører.
– Jeg arbejder ikke med løsninger endnu, for jeg er i gang med at se på, hvor der er nogle områder, som vi vil kunne have en god effekt af at arbejde med. Vi vil gerne have, at det skal være digitalt, men det er ikke sikkert, at vi når frem til, at det optimale er en digital løsning, og så må vi tage det, hvis vi når frem til det.
Anne Philipp har i flere år tegnet og haft det som hobby og bijob. Her har hun blandt andet lavet flere af de tegninger, som pryder Aarhus Streetfood.
Fredericia Kommune ændrer arbejdsprocedurerne
Man kunne forestille sig, at det ville være en stor omvæltning for Anne Philipps kolleger i Fredericia Kommune pludselig at skulle arbejde på en helt ny måde. Men Anne Philipp blev ansat som led i en længerevarende proces, som kommunen har været igennem, hvor man har villet undersøge, om man vil kunne give borgerne en bedre service, hvis man ændrede arbejdsmetoden.
– Min afdeling har været igennem en rigtig lang proces, hvor de har kigget nærmere på den måde, som de normalt ser på borgerne på og ændret den ret radikalt. De har sagt ’OK, nu ser vi på, hvad det er, borgeren gerne vil, og hvordan vi kan være der for borgeren og komme ud af vores siloer og se mennesket som en helhed. Vi skal ikke bare se på en diagnose eller hvorfor personen ikke arbejder – vi skal se på, hvorfor personen ikke gør det, og om der er noget andet, som skal løses inden vi går ind i det her problem.’
Anne Philipp har derfor fået fuld opbakning fra sin chef, og det har gjort det lettere for hende at få sine kolleger med til at arbejde på den nye måde. Og hvad går den nye måde så ud på? Først og fremmest handler det om at være i konstant kontakt med borgerne for at finde ud af, hvordan man bedst kan hjælpe dem.
– I min arbejdsmetode er man hele tiden i kontakt med borgerne, og derfor kan man løbende rette til og udvikle processen. Man går både i dybden med borgerne og deres mønstre for at forstå, hvad der rent faktisk virker, men man går også i bredden og ser på konteksten og ser, hvad der rører sig, og hvad der kommer i fremtiden. Borgeren skal helst med i hele processen, fordi så vil man hele tiden kunne ændre processen løbende og holde det opdateret.
Analyse i dybden og bredden
Anne Philipp nævner den erfaring, hun fik fra sit speciale, hvor hun arbejdede med borderline-ramte og deres pårørende. Gennem den grundige analyse, som hun foretog blandt andet ved at tale med det psykiatriske personale i Silkeborg, nåede hun frem til, at det mest hensigtsmæssige vil være at forsøge at hjælpe de pårørende. De pårørende var ofte overset og fik ikke ret meget hjælp i forhold til de borderline-ramte selv. Men hvis man hjalp de pårørende, ville de til gengæld selv få det bedre og ville bedre kunne hjælpe de borderline-ramte, og på den måde ville man effektivt kunne hjælpe begge grupper.
– Det er vigtigt at vide, hvilke dele af en persons liv, man skal gå ind og dække. Man kan ikke bare lave et interview, og så får man alt den information, man har brug for. Man er nødt til at observere, at det de siger også er det, de gør, og så skal man også ind og snakke med de mennesker, som er omkring dem. Derfor arbejdede jeg også sammen med den psykiatriske afdeling i Silkeborg, hvor jeg snakkede meget med personalet, og jeg snakkede også med SIND om, hvordan de håndterer pårørende.
Det er stadig en helt ny måde at arbejde på i kommunerne, men Anna Philipp tror selv, at vi i fremtiden vil se flere kommunikationsdesignere i kommunerne.
– Vi har nogle frontfigurer, der er gode til at snakke om kommunikationsdesign, eller servicedesign, kan gå ind og hjælpe med de komplekse problemer, man har i kommunen. Og jeg tror, kommunerne er begyndt at få øjnene op og lytte til de her frontfigurer som f.eks. Christian Bason, der er chef ved Dansk Design Center. Han taler ofte om, at lederne i de offentlige skal turde mere og have en agil designtænkning, fordi det er en måde, man kan have alle de komplekse problemstillinger med og udvikle løbende. Det tror jeg, at kommunerne er begyndt at lytte til, mener hun.
Tekst og foto af Bo Billeskov Grünberger, Forbundet Arkitekter og Designere